Den Almindelige Botanik

Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisnie. 495 Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. 416. Livsbetingelser og Livsvilkaar. For at opretholde Livet ere, foruden de veel selve Organisationen givne »indre« Livsbetingelser, ogsaa visse ydre Forhold nødvendige. Disse kaldes ydre Livsbetingelser. Nærværelse af Næringsstoffer, Vand, Luft (Ilt) samt gunstige Varmegrader og Lys ere Livsbetin- gelser (o: nødvendige) for Planterne. Livsbetingelserne virke i de fleste Tilfælde i nøje Forening med. hverandre; mangler blot een af dem, kan Livet ikke yttre sig. (Om Dvale se S. 360.) Dog ere de ikke alle til enhver Tid nødvendige. Saaledes kan Planten uden Skade undvære Næring i kortere eller længere Tid (S. 351), lige- saa Lys, ja ofte endog Ilt (S. 316). Som en Livsbetingelse maa det naturligvis ogsaa fordres, at saadanne skadelige Forhold, der vilde lægge uovervindelige Hindringer for Livsvirksomheden, ikke findes i Plantens Omgivelser. Ikke blot Livsbetingelserne, men, i det Hele taget, alle »ydre Faktorer« d. e. ydre Forhold, der kunne paavirke Planterne, ere meget ulige fordelte over Jordens forskjellige Egne og til de forskjellige Aarstider, ligesom de ogsaa have undergaaet store Forandringer under Jordklodens Udviklingsgang. Livsvilkaarene (ø: Indbe- grebet af de ydre Faktorer) ere saaledes i høj Grad forskjellige og vexlende. Selvfølgelig maa alle Livsbetingelser forefindes, hvor en Plante skal kunne existere; mangler vedblivende blot een, er dette umuliggjort. Vegetationsløse Lokaliteter kunne skyldes bestandig Tørhed, for stærk Hede eller Kulde, eller giftig Jordbund o. lign. De højst forskjellige Livsvilkaar give de paagjældende Egnes eller dp enkelte Lokaliteters Floraer deres særlige Præg, idet Planterne ere mere eller mindre fuldkomment tilpassede til de Forhold, hvor- under de leve. 417. Tilpassethed og Tilpasning. Enhver normalt udviklet, vildt voxende Plante tør ansees for at være vel tilpasset til at leve under de paagjældende naturlige Forhold — thi var den ikke dette, kunde clen aabenbart ikke trives. Paa lignende Maade kan det siges .om alle de Plantearter, der trives vel i en Egn eller paa en særlig Lokalitet, at de svare til Stedets Beskaffenhed. Som Modsætning til disse Planter findes andre Arter, der ikke kunne trives, hvor de andre trives vel; men som til Gjengjælcl kunne være godt tilpassede til andre Livsvilkaar. Iøjnefaldende er saa- ledes Forskjellen mellem de typiske Vandplanter og Landplanter;