Den Almindelige Botanik

516 Kap. 51. Blomstens Formlære. sig til den Side, til hvilken Støvet med størst Sikkerhed kan møde Insektsnabelen. Knapbaand kaldes den Del af Støvknappen, der ligger mellem Støvsækkene [402 k]. Hos de fleste Planter fremtræder det kun som en ligefrem Forlængelse af Støvtraadene, der næsten alene bliver synlig paa Støvknappens Rygside (den opad vendte i Fig. 402 A); men der er Planter, hos hvilke det bliver meget bredt; hos Salvien f. Ex. bliver det endog traadformet udbredt til Siderne, saa at Støvknap-Halvdelene fjærnes langt fra hinanden (Syst. Bot. Fig. 579), hos Viola og mange Kurvblomstrede for- længes det op over Sækkenes øvre Ende som en hindeagtig Frem- ragning (Syst. Bot. Fig. 604 E). En udelt Ledningstraad gaaer ud i Knapbaandet [402]. Staminodium kal- des et oftest traad- eller vorteformet Legeme, som ifølge hele sin Stilling og øvrige Forhold maa Fig. 405. Støvknap af Butomus umbellatus. A, i Tvær- ansees for et Støvblad, snit; B, et Stykke af Væggen stærkere forstørret, e, ^er ingen Knap har faaet, Overhuden, under denne det fibrøse Cellelag. (Sachs). a^saa er et goldt Organ. Saadanne golde Støv- dragere træffes i stærkt omdannede, en symmetriske Blomster (Orkideer, Canna, Scrophularia, Pent- stemon osv.), men ogsaa f. Ex. hos Parnassia (de haandformede Legemer). Støvkornene, hvis Udviklingshistorie omtaltes S. 476, danne i Regelen et gult, lividt eller violet Pulver. Oftest ere de kugle- runde eller ellipsoidiske Celler af Vioo—Vso Millimeters Størrelse [407,408]. Deres Indhold er et tæt, paa Oplagsnæring (Olie eller A Stivelse) rigt Protoplasma, hvorfor de ogsaa kunne afgive en næ- rende Føde for de støvsamlende Insekter. Deres Væg er dannet af to Lag: Yderhinden (Exinen) og Inderhinden (Intinen). Den første er kutiniseret og tjener til Beskyttelse; den er tyndere paa bestemte Steder end paa de andre eller endog helt gjemiemboret; gjennem disse »Spireporer« skal Inderhinden voxe ud og danne Støvrøret [408, 406]. Inderhinden er væsentlig dannet af Pektin- stoffer; den er tynd midtagen i mange Tilfælde ud for Yderlagets tynde Steder eller Huller, hvor en tykkere Masse aflejres for Støvrørdannelsens Skyld, f. Ex. hos Græskarret [406].