Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 515 sjældne 1 ilfælde ere Støvknapperne mangerummede (visse Akacier, Viscum, Rhizophora), idet Støvudviklingen hæmmes paa visse Steder. Ere Opspringningsspalterne meget korte, kaldes de Huller (t. Ex. hos Solanum [404] og mange Ericineer). I nogle Tilfælde aabne Støvknapperne sig ved Klapper, d. e. smaa rundagtige Partier af Støvsækvæggen, der som smaa Laag løsnes og bøjes tilbage, f. Ex. hos Berberis- og Lavrbærfamilien [403]. 402. 403. 404. Fig. 402. A, tre Tværsnit af Støvknapper i forskjellige Udviklingstrin; i 1 ere alle fire Rum endnu adskilte; i 2 ere de forenede to og to; i 3 er Væggen bristet i Opspringningssømmen s. vf, Ledningsstræng; k, Knapbaandet. — B, en Støv- drager, hvis Traad er fæstet til Midten af Knappens Ryg; seet fra Siden; Op- springssømmen, s, har aabnet sig. — G, en Støvdrager med grundstillet Traad, fra Forsiden [f] og fra Bagsiden [b]. Fig. 403. Opspringning ved Klapper (Lauracé). Fig. 404. Opspringning ved Huller (Solanum tuberosum). (Baillon.) Opspringningen beroer derpaa, at Støvknappernes Vægge efterhaanden udtørre, hvorved Spændinger opstaa; men for at fremme disse er det næstyderste Cellelag i Støvknappens Væg, de saakaldte fibrøse Celler, forsynet med ejendommelige, skrue- eller stjærneformecle Fortykningslag [405], der trække sig stærkere sammen end de udenfor liggende Overhudceller. En Støvknap kaldes indadvendt, naar den aabner sig indad mod Blomstens Midte, udadvendt, naar den aabner sig udad (f. Ex. hos Iris'). I nogle Tilfælde ligge Spalterne i Støv- knappens Kant (f. Ex. Ranunkel). Disse Forhold staa i Forbin- delse med Honningens Plads i Blomsten og den Vej, ad hvilken Insektet fører sin Sugesnabel ind i denne, idet Knappen aabner 33*