Den Almindelige Botanik

514 Kap. 51. Blomstens Formlære. Blad (f. Ex. Perikon, Fig. 401). Ligeledes hos Tiliaceæ og Mal- racece (se Syst. Bot. S. 387 ff.), flere Myrter; ogsaa Bicinus har grenede Støvblade. I nogle Tilfælde ere Støvtraadene tydelig sammenhængende ved Grunden og danne tydelige Knipper [401], men i andre Tilfælde er Støvblaclets Spaltning ført næsten til Grunden, saa at kun Udviklingshistorien med Sikkerhed viser, at der i Virkeligheden er faa sammensatte, og ikke mange enkelte Støvblade. Saadanne til Grunden tvedelte (»fordoblede«, »dédou- blerede») Støvblade ere de fire lange Støvdragere hos de Kors- blomstrede, Rliabarber og Skræppe (Bumex, Butomus) (Figg. i Syst. Botanik S. 361, 324, 254). Schumann gjør en anden Opfattelse g.jældende; Hver Støvdrager er eller ham et selvstændigt Blad, men undertiden kunne to—mange optræde gruppevis, naar Pladsforhold paa Blomsterbunden tillade dette. Forskjellig fra de „sammensatte Støvblade“ er 1) Sammenvoxning af selvstændige Støvblade indbyrdes (Sambladethed); ofte ere to Kranse for neden forenede, f. Ex. hos de Ærteblomstrede (Papilionaceæ), Skovsyre (Oxalis), Hør (Linum), o. a.; hos Malva er der kun 1 Krans af 5 sam- mensatte og indbyrdes forenede Støvblade. 2) Sammenklæbning af egentlig helt frie Støvblade; herhen de „Rørhannede“ eller Kurvblomsterne (Syst. Bot. Fig. S. 523), Balsamine o. a. Støvbladene kunne være sammenvoxede med Kronen; især hos de Helkronede »sidde Støvbladene paa Kronen«; men ogsaa her anlægges og voxe de en Stund hver for sig og ikke forenede med denne [Fig. S. 42, 50]. En Blomsts samtlige Støvblade kaldes: An- drøceum Mand; o(xo<?, Hus). Og Fig. 401. Støvdragere Støvvej af en Hypericum. En Honningkirtel sees ved Frugtknudens Grund. (Baillon.) Støvknappen er et i Regelen aflangt Legeme, hvis 4 Støvsække springe frem som lave Valke paa dens Overflade. — Støvsækkene ere i Regelen stillede parvis, og hvert Par kaldes en „Theca“. —Fra først af ere Støvsækkene adskilte og Støvknappen 4runimet [402 A, 1], men senere opløses Væggen mellem disse Rum delvis, og den firrummede Støvknap bliver torummet [402 A, 2], Endelig brister Væggen ud for det Sted, hvor de to Skillerum fandtes, og der danner sig en Længdespalte paa hver af Støv- knappens Sider, gjennem hvilken Støvet kan komme ud [402 A, 3; B; C]. — Der gives nogle faa Tilfælde, i hvilke en Støvknap fra først af kun har 2 Rum, f. Ex. Asklepiadeerne og Berberis, og i andre,