Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 513 formet [g], Kronen hos Convolvulus og Datura, det enkelte Bloster hos Crocus); klokkeformet [f; Kronen hos Campanula, Biosteret hos Hyacintil); fladkravet [d; Kronen hos Syringa, Primula élatior, Phlox]; hjulformet [e] (Kronen hos Solanum, Forglemmigej (Myo- sotis), Borago, Veronica, G-alium). — Disse Former ere alle i nøje Harmoni med Bestøvningsmaaden og Arten af de bestøvende Insekter, eller med Forplantningsbladenes Beskyttelse i den enkelte Blomst (S. 54-4). Den nedre, snævrere Del af et sambladet Bloster kaldes Røret, den øvre, mere udstaaende Del Kraven, Overgangs- partiet mellem dem Svælget. Efter Størrelsen af de frie Dele kaldes Biosteret tandet, lappet, fliget eller delt. Det sambladede Bloster betegner en mere fremskreden Metamorfose end det fribladede. Dets Blade anlægges adskilte ligesom det fribladedes [Figg. S. 42 og 50], men idet de ved Væxten brede sig til Siden, støde de snart op til hverandre med deres Rande, og ved deres fra nu af i Forening foregaaende Væxt fremkommer der et forneden sambladet Hele. Mere end een Bladkrans kan forenes. Herfra maa adskilles de Tilfælde, hvor et skaalformet Underbæger bærer et Antal frie Bloster- blade; ofte er Underbægeret nemlig saa tyndt, at det synes kun at være en ved Sammenvoxning opstaaet Bladdannelse. I Praxis er denne Ad- skillelse dog ofte vanskelig. Om Biosterets Knopleje se S. 81. 430. Støvdragerne. En Støvdragers vigtigste Del er Knappen, som anlægges først [Figg. S. 42 og 524], og som i Regelen senere løftes i Vejret paa en tilsidst ofte meget lang, traadformet Stilk, Støvtraaden. Denne er hyppigst fæstet til Knappens nedre Ende [402 C], sjældnere overfor denne til dens Ryg [B], om- trent ligesom Stilken i det skjoldformede Blad er fæstet til Pladen. — Hos visse Planter ere Støvtraadene bladagtig udbredte, f. Ex. hos Fuglemælk (Ornilhogalum), Canna, Strandkaal (Crambe maritima), Deutzia [420]. I de allerfleste Tilfælde bestaaer hver Støvdrager af eet Støvblad, saa at Ordene »Støvblad« og »Støvdrager« kunne bruges ensbetydende; men der gives Tilfælde, hvor flere Støvdragere høre sammen til eet Støvblad, paa samme Maade som Smaabladene i et sammensat Blad kun ere Dele af et Hele (sammensatte Støv- blade); i alt Fald staaer der en Gruppe af Støvdragere, som undertiden endog kunne være højt forenede forneden, paa samme Plads, hvor der i nærbeslægtecle Planter staaer en enkelt Støv- drager. Saadanne sammensatte Støvblade findes f. Ex. i Linnés 18de Klasse: Flerknippede, og hvert »Knippe« her modsvarer eet Almindelig Botanik. 3. Udg. 33