Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
512 Kap. 51. Blomstens Formlære. Udvæxter, der som en Slags Skedehindedannelse springe frem tværs over Kronbladene eller løbe som Længdelister ned ad dem; de findes f. Ex. lios flere Caryophyllaceer og Nerium’, i flere Tilfælde kunde de bedre kaldes Svælgskæl (Boraginaceæ). De spille en Rolle enten ved Bestøvningen eller som Værn mod Regn og „ubudne Gjæster“ (se S. 544). Bæger og Krone ere korrelative Begreber; det ene forudsætter det andet. J nogle 1 ilfælde kaldes et Bloster ,Bægerog man taler om kro ni øse Blomster, hvor man skulde tro, at det konsekvent vilde være ligtigst at tale om et enkelt Bloster; Grunden er da den, at en sammen- lignende Betragtning af de nærmest beslægtede Planter viser, at disse have et dobbelt, og at Kronen hos den paagjældende Plante vel er svunden bort, men dog er tilstede i Blomstens Type, f. Ex. hos den kronløse C altha sammenlignet med Eranthis og Helleborus; flere Slægter al Caryophyllaceer. Ligeledes kaldes Fuchsia’s ydre Krans i Biosteret et „farvet Bæger , fordi denne Slægt ved sin Side har en talrig Mængde Slægter, hos hvilke den tilsvarende Krans er grøn. Nøgen kaldes den Blomst, der slet intet Bloster har, f. Ex. mange Araceer som Calla og Arum, Carex, Ask, Peber osv. — Fig. 400 Regelmæssige , sambladede Kroner (til Dels formindskede), a, kugle- formet, b, krukkeforniet, c. rørformet, d, fladkravet, (at Phlox), e, hjulformet (af Ihysalis), f, klokkelormet (af Campanuld), g, tragtformet (af Datura Stramonium). I nogle I ilfælde (de fleste) er Biosteret hos saadanne Planter rimeligvis foisvundet ved Fejlslagning af en eller anden Grund (f. Ex. Cyperaceer, Arum), i andre Tilfælde er Nøgenheden oprindelig (f. Ex. maaske Pil). ’ Sambladet Bloster. I mange Tilfælde ere Blosterbladene ikke indbyrdes frie, men mere eller mindre forenede. Dette »sam- bladede« Bloster frembyder en Del Forskjelligheder i Totalformen, som have faaet egne Navne (se Fig. 400 og Terminologien bag i Bogen): rørformet (f. Ex. Bægeret hos Primula, Lavanclula, Kronen hos mange Kurvblomstrede, Fig. c); krukkeformet [b, Kronen hos Erica]; kugleformet [a, Kronen hos Vaccinium Myrtillus]; tragt-