Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
512
Kap. 51. Blomstens Formlære.
Udvæxter, der som en Slags Skedehindedannelse springe frem tværs
over Kronbladene eller løbe som Længdelister ned ad dem; de findes
f. Ex. lios flere Caryophyllaceer og Nerium’, i flere Tilfælde kunde de
bedre kaldes Svælgskæl (Boraginaceæ). De spille en Rolle enten ved
Bestøvningen eller som Værn mod Regn og „ubudne Gjæster“ (se S. 544).
Bæger og Krone ere korrelative Begreber; det ene forudsætter
det andet.
J nogle 1 ilfælde kaldes et Bloster ,Bægerog man taler om
kro ni øse Blomster, hvor man skulde tro, at det konsekvent vilde være
ligtigst at tale om et enkelt Bloster; Grunden er da den, at en sammen-
lignende Betragtning af de nærmest beslægtede Planter viser, at disse
have et dobbelt, og at Kronen hos den paagjældende Plante vel er
svunden bort, men dog er tilstede i Blomstens Type, f. Ex. hos den
kronløse C altha sammenlignet med Eranthis og Helleborus; flere Slægter
al Caryophyllaceer. Ligeledes kaldes Fuchsia’s ydre Krans i Biosteret
et „farvet Bæger , fordi denne Slægt ved sin Side har en talrig Mængde
Slægter, hos hvilke den tilsvarende Krans er grøn.
Nøgen kaldes den Blomst, der slet intet Bloster har, f. Ex.
mange Araceer som Calla og Arum, Carex, Ask, Peber osv. —
Fig. 400 Regelmæssige , sambladede Kroner (til Dels formindskede), a, kugle-
formet, b, krukkeforniet, c. rørformet, d, fladkravet, (at Phlox), e, hjulformet (af
Ihysalis), f, klokkelormet (af Campanuld), g, tragtformet (af Datura Stramonium).
I nogle I ilfælde (de fleste) er Biosteret hos saadanne Planter rimeligvis
foisvundet ved Fejlslagning af en eller anden Grund (f. Ex. Cyperaceer,
Arum), i andre Tilfælde er Nøgenheden oprindelig (f. Ex. maaske Pil). ’
Sambladet Bloster. I mange Tilfælde ere Blosterbladene
ikke indbyrdes frie, men mere eller mindre forenede. Dette »sam-
bladede« Bloster frembyder en Del Forskjelligheder i Totalformen,
som have faaet egne Navne (se Fig. 400 og Terminologien bag i
Bogen): rørformet (f. Ex. Bægeret hos Primula, Lavanclula, Kronen
hos mange Kurvblomstrede, Fig. c); krukkeformet [b, Kronen hos
Erica]; kugleformet [a, Kronen hos Vaccinium Myrtillus]; tragt-