Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 511 væsentlig at beskytte de efterfølgende Blade, som det dækker i Knoplejet; dets Blade ere brede, faste og siddende (uden Stilk); de have ingen Indskæringer, i alt Fald sjælden (f. Ex. hos Rosen, af hvis Bægerblade de 2 første ere fligede paa begge Sider, de to sidste slet ikke fligede og det 3dje kun fliget paa den ene Side). — I tætte Blomsterstande bliver den Opgave at beskytte mindre væsentlig, fordi et tilstrækkeligt Værn ydes en Blomst af Naboblomsterne og de ofte tilstede værende, store Højblade; i Korrelation hermed svinder Bægeret ofte næsten helt ind i saadanne Tilfælde (Compositæ, Uvibelli- feræ, Araceæ osv.). Hos mange Planter, især de Helkronede, bliver Bægeret siddende efter Afblomstringen og voxei’ endog ofte betydeligt under Frugtmod- ningen; det værner her Frugten eller gjør Tjeneste ved Frøspredningen (Kurvblomstrede og Baldrian, hvor det uddannes til et Flyve- eller Til- hæftningsapparat, o. A.). Bladene i det enkelte Bloster eller i Bægeret eller i Blomstens yderste Krans, naar der er mere end een, opstaa det ene efter det andet i en Skruelinie [Fig. S. 42]. Ofte angiver deres Størrelse deres relative Alder, og i det 5tallige Bæger g.jælder det samme ofte ogsaa for Knoplejet (det Bquincunciale“ Knopleje; S. 82). Yderbæger kaldes i visse Tilfælde Blade, som ligne Bægerets og staa tæt nedenfor dette eller mellem dets Blade; men forøvrigt have de en meget forskjellig morfologisk Værdi. Hos Rosaceerne er Yder- bægeret saaledes dannet af Bægerbladenes parvis sammenvoxede Axel- blade; hos Malva er det Højblade. Kroiieii. Blomstens 2det Bladtrin, er »farvet«, d. e. ikke grønt. Den fribladede Krones Blade ere oftest bredest ovenfor Midten, have en smallere Grund end Bægerets, men dog sjælden en tydelig Stilk; er Grunddelen særlig lang og smal kaldes den Negl og den øvre bredere Del Plade; denne er undertiden delt (Caryophyllacece, Umbelliferæ, Scliizopetalum, Schizantlvus). Kronbladene ere tyndere end Bægerets og oftest længere end dette; de have svage Nerver, der oftest løbe straaleformet ud fra Grunden og forgrene sig gaffelformet, og de indeholde sædvanlig ætheriske Oljer. Kronbladenes Opgave er dels at be- skytte Forplantningsblaclene, dels og især ved Farve og Duft at lede Insekterne hen til Blomsterne for Bestøvningens Skyld; deres Liv er kortvarigt; de visne, saasnart Befrugtningen er ud- ført (helt fyldte og andre golde Blomster holde sig længst). Kræmmerhusformede og lignende Kronblade (Eranthis, Helléborus, Aquilegia o. A.) tjene tillige som Honninggjemmer. — Kronbladene anlægges, i Modsætning til Bægerbladene, alle paa een Gang, for saa vidt de staa i en og samme Krans [Fig. S. 42]. Bi krone kaldes forskjellige