Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
510
Kap. 51. Blomstens Formlære.
Hos deNøgenfrøede (Gymnospermerne; nøgen;
Frø, Sæd) ere Frugtbladene aabne, Æggene sidde nøgent; et Skridt
videre gaa de Dækfrøede eller Angiospermerne derved, at Frøene
blive indesluttede i Rum (a/yeto»», Beholder), dannede af de lukkede
Frugtblade: der dannes Støvveje. Videre føres Arbejds-
delingen dernæst hos disse med Støvveje forsynede Blomster-
planter; thi foruden Støvblade og Frugtblade, som ere de for
Blomstens Opgave som Forplantningsskud absolut nødvendige Blade,
optræder der nye Form trin af Blade, Biosterets, hvis Plads er
umiddelbart nedenunder Forplantningsbladeiie. Blosterbladene skulle
værne Forplantningsbladene og- liave desuden andre Opgaver
(hvorom senere).
Ogsaa den Stængeldel, som bærer Blomstens Blade, Bl om-
st er bu uden, undergaaer en Metamorfose og antager usædvanlige
Former, ikke blot derved, at den næsten hos alle Blomster er
yderst korti eddet, men ogsaa derved, at den hos mange Blomster
udvides til Siderne og bliver skaalformet og mere eller mindre
hul (omkring- eller oversædige Blomster).
Endelig fremkommer der et nyt Formtrin af Blade, Høj-
bladene, især naar Blomster forenes i tætte Stande, idet de
Blomsterne støttende eller paa selve Blomsterskuddet siddende
Blade antage andre, navnlig mindre og enklere Former, undertiden
endog en anden Farve end de egentlige Løvblade.
Det hører med Nødvendighed til Blomstens Begreb at være
et enkelt eller ugrenet Skud (medens der er mindst to Axer i
en Blomsterstand).
429. Biosteret har oftest meget væsentlige Opgaver at
løse, nemlig især at værne Støv- og Frugtblade og hidlokke de til
Befrugtningen nødvendige Insekter. Have alle Blade i Biosteret
samme Farve og Beskaffenhed, kaldes det enkelt, hvad enten
det er grønt eller farvet (clet vil sige: ikke-grønt), hvad enten dets
Blade staa i een eller flere Kranse. Finder der derimod en Ar-
bejdsdeling Sted mellem dem, idet de nederste (yderste) blive
grønne, men de øverste (inderste) farvede, kaldes det dobbelt;
de første kaldes da Bægerblade, de sidste Kronblade. (A,
Grønt, enkelt Bloster. a) 1 Krans: <3 hos Hamp, Humle, Bøg, Eg.
b) 2 Kranse: Nælde, Morbær, Rumex, Juncus. B, Kronbladagtigt farvet,
a) 1 Krans: Daphne, Aristolochia. b) 2 Kranse: Liliiflorer og de fleste
andre Enkimbladede).
Bægeret er Blomstens nederste Blad-Formtrin. Det er grønt
og kan derfor tage Del i Ernæringsarbejdet; dets Opgave er