Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
510 Kap. 51. Blomstens Formlære. Hos deNøgenfrøede (Gymnospermerne; nøgen; Frø, Sæd) ere Frugtbladene aabne, Æggene sidde nøgent; et Skridt videre gaa de Dækfrøede eller Angiospermerne derved, at Frøene blive indesluttede i Rum (a/yeto»», Beholder), dannede af de lukkede Frugtblade: der dannes Støvveje. Videre føres Arbejds- delingen dernæst hos disse med Støvveje forsynede Blomster- planter; thi foruden Støvblade og Frugtblade, som ere de for Blomstens Opgave som Forplantningsskud absolut nødvendige Blade, optræder der nye Form trin af Blade, Biosterets, hvis Plads er umiddelbart nedenunder Forplantningsbladeiie. Blosterbladene skulle værne Forplantningsbladene og- liave desuden andre Opgaver (hvorom senere). Ogsaa den Stængeldel, som bærer Blomstens Blade, Bl om- st er bu uden, undergaaer en Metamorfose og antager usædvanlige Former, ikke blot derved, at den næsten hos alle Blomster er yderst korti eddet, men ogsaa derved, at den hos mange Blomster udvides til Siderne og bliver skaalformet og mere eller mindre hul (omkring- eller oversædige Blomster). Endelig fremkommer der et nyt Formtrin af Blade, Høj- bladene, især naar Blomster forenes i tætte Stande, idet de Blomsterne støttende eller paa selve Blomsterskuddet siddende Blade antage andre, navnlig mindre og enklere Former, undertiden endog en anden Farve end de egentlige Løvblade. Det hører med Nødvendighed til Blomstens Begreb at være et enkelt eller ugrenet Skud (medens der er mindst to Axer i en Blomsterstand). 429. Biosteret har oftest meget væsentlige Opgaver at løse, nemlig især at værne Støv- og Frugtblade og hidlokke de til Befrugtningen nødvendige Insekter. Have alle Blade i Biosteret samme Farve og Beskaffenhed, kaldes det enkelt, hvad enten det er grønt eller farvet (clet vil sige: ikke-grønt), hvad enten dets Blade staa i een eller flere Kranse. Finder der derimod en Ar- bejdsdeling Sted mellem dem, idet de nederste (yderste) blive grønne, men de øverste (inderste) farvede, kaldes det dobbelt; de første kaldes da Bægerblade, de sidste Kronblade. (A, Grønt, enkelt Bloster. a) 1 Krans: <3 hos Hamp, Humle, Bøg, Eg. b) 2 Kranse: Nælde, Morbær, Rumex, Juncus. B, Kronbladagtigt farvet, a) 1 Krans: Daphne, Aristolochia. b) 2 Kranse: Liliiflorer og de fleste andre Enkimbladede). Bægeret er Blomstens nederste Blad-Formtrin. Det er grønt og kan derfor tage Del i Ernæringsarbejdet; dets Opgave er