Den Almindelige Botanik

9de Afsnit. Blomst, Frøsætning, Frøspredning. Kap. 51. Blomstens Formlære. 42S. Blomsten er et i Forplantningens Tjeneste metamor- foseret, ug ren et og begrænset Skud eller Spids af et Skud, en Slags Dværggren, som døer efter Frugtsætningen. Den fyldigst udstyrede Blomst har 4 Slags Blade: Bæger-, Krone-, Støv- og Frugtblade. Hos Bregnerne er der endnu ikke Tale om Blomst, fordi Formeringsorganerne, Sporerne, sidde (i Sporehuse) paa Blade, som i Regelen ikke afvige fra Løvbladene i Form, Størrelse eller Stilling, og den disse Blade frem bringende Stængel er ube- grænset i sin Væxt. Hos Padderokker (JEquisetum) og Ulve- fødder (Lycopodineæ) ere de Blade, der bære Sporehusene (Sporo- fyller), derimod altid meget forskjellige fra de golde, adskilte fra dem ved en Overgangsreglen, og tillige oftest samlede i en tæt Stand, som begrænser Stængelens Væxt, den første raa Form af en Blomst. Hos Hunplanten af den lavest staaende Blomster- plante, Cycas, er Blomsterdamielsen ikke en Gang saa vidt som hos disse, thi vel ere de Blade, Frugt bl ad ene, som bære de hunlige Sporehuse, Æggene, forskjellige fra de andre, men Skuddets Væxt er ubegrænset; hos alle andre Cykadeer ere de Blade, Støvbladene, der bære de hanlige Sporehuse, Støv- sækkene, og ligeledes Frugtbladene tæt samlede paa kort- le dele de og begrænsede Skud, der her faae Navn af Blomster. Med Hensyn til Metamorfosens Gjennemførelse ere disses (ofte usædvanlig store) Blomster, og ligeledes Naaletræernes, dog endnu ikke synderlig videre end. Sporehus-Standene lios Padderokker og Ulvefødder.