Den Almindelige Botanik

508 Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme, svare til Dyrkningens Øjemed, medens Individer, der ikke svare til Hen- sigten, udelukkes fra Formering. Mere eller mindre bevidst har Men- nesket fra de ældste Tider foretaget kunstigt Udvalg og særlig have de sidste Aarhundreders Arbejde skabt talrige konstante Kulturformer og Varieteter, der ofte afvige mere indbyrdes end helt forskjellige Arter, f. Ex. de talrige Kaal-Varieteter. Udgangspunkterne for det kunstige Ud- valg ere først og fremmest de spontant optrædende Varieteter, som „til- fældigvis" gaa i den ønskede Retning; mange gode Kulturformer ere vundne herved. Endvidere søges Variation kunstig fremkaldt ved for- skjellig Paavirkning, f. Ex. stærk Ernæring, abnorm Saatid o. a.; de Individer, som under de forandrede Forhold variere mest, udvælges til fortsat videre Behandling. Og endelig er Bastardering et overmaade vigtigt Udgangspunkt for det kunstige Udvalg, især paa Grund af den derved optrædende stærke Variabilitet. Ved fortsat Forplantning og sta- digt Udvalg af de Individer, som variere i den ønskede Retning, kan det omsider opnaaes, at de paagjældende gode Egenskaber blive mere eller mindre konstante for den saaledes tiltrukne nye „Sort“ (f. Ex. Byg- Sorter, Roe-Sorter o. fl., og Millardet har f. Ex. efter Bastardering af ame- rikanske og europæiske Vitis-Arter ved kunstigt Udvalg frembragt Vinstokke, hvis Rødder ere omtrent saa modstandsdygtige mod Phylloxera’en som de amerikanske og hvis Druer ere saa gode som de europæiske Arters). Ved vegetativ Formering har man det i sin Magt at formere Sorter, som ikke, eller dog med Møje, lade sig holde konstant ved Forplantning. Saaledes med mangfoldige Prydplanter og Frugttræer, der ikke kunne hindres i at blive krydsede ved Bestøvning med Støv af andre Kultur- former o. s. fr. 427. Systematiken, Læren om Planternes (resp. Organis- mernes i det Hele taget) naturlige Slægtskab vil, som det efter det Foregaaende inclsees, blive ensbetydende med Læren om hele Plante- rigets Udviklingsgang, og omfatte Ordningen af Arter, Slægter og Familier i naturlige Grupper, ikke blot efter deres nuværende Ka- rakterer, men efter deres fylogenetiske Historie. En saadan ideal Systematik, som man dog endnu er meget langt fra at liave naaet, maa staa som Botanikens højeste Maal, til Opnaaelsen af hvilket alle botaniske Discipliner medvirke. Systematiken i denne fuldkomne Skikkelse vil skjelne mellem de Karakterer, der ere mere oprindelige, nedarvede fra ældre Trin af den fylogenetiske Udvikling, og de, som senere ere erhvervede, være sig ved Tilpasning eller ved naturligt Udvalg af Variationer. Derved ville Begreberne Homologi og Analogi (S. 131) træde stærkere og klarere frem, og Slægtskabsforholdene mere og mere baseres paa virkelige Horn ologier.