Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme.
507
fattelse, hvorefter »Tilfældighed« spiller den største Rolle ved
Transformismen og hvorefter al arvelig Tilpassethed. alene kan
være et Resultat af naturligt Udvalg, er især i nyeste Tid bleven
stærkt ensidigt udviklet af Weismann og Wallace. Darwin selv
havde aabent Blik ogsaa for andre .Forholds Medvirkning, saaledes
navnlig Livsvilkaarenes umiddelbare Indflydelse paa
Organismerne, idet disse tilpasse sig til hine. Dette Moment
er i nyere Tid fremhævet særlig stærkt a,f Herbert Spencer, og
har til Forudsætning, at Egenskaber, som et Individ opnaaer ved
Tilpasning til Omgivelserne, til en vis Grad ere arvelige. — Læren
om Livsvilkaarenes direkte Betydning, særlig for Planternes Vedkom-
mende, fremsattes allerede 1809 af den franske Naturhistoriker Lamarck,
som for Dyrenes Vedkommende lagde Hovedvægten paa den ved Brug
eller Ikke-Brug af et Organ fremkaldte større eller mindre (individuelle)
Udvikling af det paagjældende Organ,- der skal paavirke Afkommet i til-
svarende Retning. For Tiden føres en livlig Diskussion om, hvor vidt
Arvelighed af de erhvervede Egenskaber gaaer; AUe ere imidlertid enige
om at hævde Arvelighed for de Ændringer, som optræde i selve Kjøns-
cellerne (eller dog i de Dele af dem, som man med større eller mindre
Ret anseer for de egentlige Bærere af Arveligheden, sml. S. 153); men
ogsaa disse paavirkes utvivlsomt, om end maaske i forholdsvis meget
ringere Grad, ved forandrede Livsvilkaar, saaledes at der ikke sees nogen
principiel Indvending mod Opfattelsens Berettigelse. Dog vil Arv fra tid-
ligere Slægtled (Atavisme i videre Forstand) mægtigt bidrage til at ned-
sætte og forhale Arveligheden af de i det enkelte Slægtled ved Tilpasning
vundne nye Egenskaber. Någeli’s Antagelse af en Organismen iboende
Udviklingsdrift, der medfører et stadigt Fremskridt mod fuldkomnere Or-
ganisation, skal her blot lige nævnes.
Man kommer vist Sandheden nærmest ved baade at tage det
naturlige Udvalg og den direkte Tilpasning med i Betragtning som
Forhold, der betinge Transformismen. Den ejendommelige Tilpas-
setlied, som fremkaldes' hos mange Blomster i deres Forhold ved
Insektbestøvning (S. 540) synes f. Ex. ikke at kunne forklares
ved. direkte Tilpasning, medens derimod f. Ex. Ørkenplanters hele
ejendommelige Udstyrelse nærmest peger hen herpaa. Det maa
dog huskes, at Evnen til direkte Tilpasning selv er en Egenskab,
som maaske har faaet sin Udvikling just ved naturligt Udvalg.
At Bastarder kunne danne Udgangspunkter for nye Arter om-
taltes S. 507.
426. Kunstigt Udvalg. Læren om den Betydning, som det
naturlige Udvalg har for Transformismen, søger en meget væsentlig
Støtte i Resultaterne af „kunstigt" Udvalg blandt Kulturplanterne. Her-
ved forstaaes Udtagningen og Formeringen af de Individer, som bedst