Den Almindelige Botanik

Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. 507 fattelse, hvorefter »Tilfældighed« spiller den største Rolle ved Transformismen og hvorefter al arvelig Tilpassethed. alene kan være et Resultat af naturligt Udvalg, er især i nyeste Tid bleven stærkt ensidigt udviklet af Weismann og Wallace. Darwin selv havde aabent Blik ogsaa for andre .Forholds Medvirkning, saaledes navnlig Livsvilkaarenes umiddelbare Indflydelse paa Organismerne, idet disse tilpasse sig til hine. Dette Moment er i nyere Tid fremhævet særlig stærkt a,f Herbert Spencer, og har til Forudsætning, at Egenskaber, som et Individ opnaaer ved Tilpasning til Omgivelserne, til en vis Grad ere arvelige. — Læren om Livsvilkaarenes direkte Betydning, særlig for Planternes Vedkom- mende, fremsattes allerede 1809 af den franske Naturhistoriker Lamarck, som for Dyrenes Vedkommende lagde Hovedvægten paa den ved Brug eller Ikke-Brug af et Organ fremkaldte større eller mindre (individuelle) Udvikling af det paagjældende Organ,- der skal paavirke Afkommet i til- svarende Retning. For Tiden føres en livlig Diskussion om, hvor vidt Arvelighed af de erhvervede Egenskaber gaaer; AUe ere imidlertid enige om at hævde Arvelighed for de Ændringer, som optræde i selve Kjøns- cellerne (eller dog i de Dele af dem, som man med større eller mindre Ret anseer for de egentlige Bærere af Arveligheden, sml. S. 153); men ogsaa disse paavirkes utvivlsomt, om end maaske i forholdsvis meget ringere Grad, ved forandrede Livsvilkaar, saaledes at der ikke sees nogen principiel Indvending mod Opfattelsens Berettigelse. Dog vil Arv fra tid- ligere Slægtled (Atavisme i videre Forstand) mægtigt bidrage til at ned- sætte og forhale Arveligheden af de i det enkelte Slægtled ved Tilpasning vundne nye Egenskaber. Någeli’s Antagelse af en Organismen iboende Udviklingsdrift, der medfører et stadigt Fremskridt mod fuldkomnere Or- ganisation, skal her blot lige nævnes. Man kommer vist Sandheden nærmest ved baade at tage det naturlige Udvalg og den direkte Tilpasning med i Betragtning som Forhold, der betinge Transformismen. Den ejendommelige Tilpas- setlied, som fremkaldes' hos mange Blomster i deres Forhold ved Insektbestøvning (S. 540) synes f. Ex. ikke at kunne forklares ved. direkte Tilpasning, medens derimod f. Ex. Ørkenplanters hele ejendommelige Udstyrelse nærmest peger hen herpaa. Det maa dog huskes, at Evnen til direkte Tilpasning selv er en Egenskab, som maaske har faaet sin Udvikling just ved naturligt Udvalg. At Bastarder kunne danne Udgangspunkter for nye Arter om- taltes S. 507. 426. Kunstigt Udvalg. Læren om den Betydning, som det naturlige Udvalg har for Transformismen, søger en meget væsentlig Støtte i Resultaterne af „kunstigt" Udvalg blandt Kulturplanterne. Her- ved forstaaes Udtagningen og Formeringen af de Individer, som bedst