Den Almindelige Botanik

518 Kap. 51. Blomstens Formlære. Tetraderne yderligere forenede i voxagtige Smaaklumper, af hvilke hver modsvarer en »Urmodercelle« (409 B og Syst. Bot. Fig. 320) og endelig findes der Orkideer, hos hvilke alle i et Rum dan- nede Støvkorn forblive forenede og danne en voxagtig, sæd- vanlig kølleforniet Masse, et saakaldt Pollinium; lignende findes hos Asklepiadeerne [409 C, D, Ej. — Hos Mimoserne findes Arter med enlige Støvkorn og' Arter, som have 4—8 —16 o. fl. forenede i een Masse. 431. Frugtbladene. De Blade, der bære Æggene, kaldes Frugtblade; de ere de sidste Blade, som dannes i tvekjønnede og hunlige Blomster, og med dem er Stænglens Længdevæxt af- sluttet (undt. Cycas-, S. 509). De ere oftest grønne, Kulsyre assimi- lerende Legemer. Hos de Nøgenfrøede (G-ymnospernierne ere de aabne og flade, men hos alle andre Blomsterplanter (de Dæk- Fig. 409. A, Pollentetrader af Neottia (Göbel). B, Pollinium af Platanthera; C, Pollinier af to Asklepiadaceer (Baillon). D, E, voxagtige Polinier af Orkideer, frøede, Angiospermerne) ere de sammenlukkede og danne Støv- veje. En Støvvej bestaaer af 3 Dele: Frugtknude, Griffel og Ar. Frugtknuden er den nedre, tykkere, hule og oftest kugle-, æg- eller valseformede Del, som i sit Indre bærer Æggene paa Ægstole; ved Frugtdannelseii bliver Frugtknudens Væg til Frøhus, og Æggene til Fro. Arret findes næsten altid i Spidsen af Støvvejen og er enten en med smaa Papiller besat, klæbrig Flade, eller ogsaa bærer det længere Haar; det er bestemt til at opfange og fastholde Blomsterstøvet. Sidder det umiddelbart paa Frugtknuden, kaldes det siddende (f. Ex. Valmue), men hyppigst er det hævet op paa et stilkformet Legeme, Griffelen. Denne er sædvanligvis valseformet og indvendig enten hul med papilløse eller haarede Vægge, eller hyppigere findes der et Væv af lang- strakte, i Længderækker ordnede, løst sammensluttende og saftrige