Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 519 Celler, hvis Vægge let svulme op: det »ledende Cellevæv« (kaldt saaledes, fordi det skal »lede« Støvrøret ned til Æggene). — Griflen sidder i Almindelighed i Spidsen af Frugtknuden; har den sin Plads længere nede dier ved Grunden af denne, kaldes den gyno- b as isk [4-17]. En Støvvej kan være dannet af 1 eller af flere Frugtblade. A Enbladede Støvveje, d. e. dannede af eet Frugt- blad [410 A]. Frugtbladets Rande ere bøjede ind mod hinanden og sammenvoxede til en Bugsøm [b]; Rygsiden af Frugtbladet, der bærer Griflen og Arret, kaldes Rygsømmen [r]. Frugt- knuden er lrummet, og da Æggene altid sidde paa Frugtbladenes Bugsømme, er Ægst olen (Æggenes Befæstningspunkter) her oftest væg still et. Naar en Støvvej i en forøvrigt flersymme- trisk Blomst er skjæv, idet Griflen sidder nærmere f. Ex. den ene Side end den an- den , er den i Re- gelen enbladet, f. Ex. Støvvejen lios Bælgplanterne, Berberis, Amyg- dalaceæ, Støv- vejene i Ranun- kelfam. [414] og Rosenfamilien [415, 417] o. a. — Udvikler der sig Skillerum i denne Støvvej, ere de .falske “; f. Ex. D Fig. 410. Skematiske Tværsnit af forskjellige Frugtknuder, som skulle tjene til at vise Tallet af Frugtblade (der ere adskilte ved punkterede Linier), deres Sammenvoxnings- maade og Dannelsen af Ægstolene, r, Rygsøm (Frugt- bladenes Medianlinie); b, Bugsøm (FrugtbJadrandene). LængdeskiHevæggen mellem Ryg- og Bugsøm hos Astragel; Tværskillevægge hos de Bælgplanter, der have Ledbælg. B. Flerbladede Støvveje ere dannede af flere Frugt- blade, som staa i en Krans og ere sammenvoxede indbyrdes, saaledes at der kun er een Frugtknude, men kan være een eller flere -Grifler [418—20]. Er der blot een Griffel, saa er Arret næsten altid delt i lige saa mange Lapper eller linie- formede Dele, som der er Frugtblade, og angiver saaledes disses Tal. Arrene eller Arlapperne staa som Regel over Frugtbladenes Rygside; der er dog Tilfælde, i hvilke de staa kommisuralt, d. e. mellem de sammenvoxede Blades Spidser eller over Bugsømmene (f. Ex. hos de fleste til Ordenen Rhoeadinæ hørende Familier, Korsblomstrede, Papaveraceer, Fumariaceer).