Den Almindelige Botanik

520 Kap. 51. Blomstens Formlære. Den flerbladede Støvvej er sædvanlig et fler symmetri sk Hele og kan derved kjendes fra den skjæve enbladede Støvvej. Frugtknuden i den flerbladede Støvvej kan være en- eller fler- rummet. Følgende Tilfælde findes: a. Enrummet med vægstillede Ægstole (lige saa mange, som der er Frugtblade), naar blot Frugtbladrandene ere sammenvoxede [410 B, C]. Hos f. Ex. Valmuen springe Ægstolene langt ind i Rummet, men dette er dog fremdeles enkelt. b. Flerrummet med midtstillet Ægstol. Inclbøj- ningen er saa stærk, at Randene af de forskjellige Frugtblade mødes midt i Frugtknuden; Sammenvoxningen skeer ikke blot mellem de indbøjede Deles Rygsider, men ogsaa mellem alle Frugt- blades Rande indbyrdes. Frugtknuden har da lige saa mange Rum, som der er Frugtblade [410 D]. c. Enrummet med fri midtstillet (søjleformet) Ægstol (Primulaceæ, Caryophyllaceæ, Utricularia o. A.). Denne Frugt- knude er fremgaaet af b derved, at Skillevæggene, der i denne forene Søjlen med Væggen, ere forsvundne. Den Mening har været udtalt, at Stængelspidsen væsentlig skulde danne de under b og c omtalte midtstillede Ægstole; helt eller for den langt overvejende Del dannes den dog af de forenede, ofte (f. Ex. hos Sola- naceæ og Scrophulariaceæ) stærkt opsvulmede Bugsømme, og selv hos Planter som Primulaceerne er Frøstolen dannet paa denne Maade (Cela- koysky). Dog kan det ikke benægtes, at den hos disse for en lille Del i sit Indre kan være dannet af Stænglen. Falske Skillevægge kunne ogsaa forekomme i den flerbladede Frugtknude, f. Ex. a) mellem Ryg- og Bugsøm (Datura, Rubladede, Læbeblomstrede, der alle have falsk 4rummede Frugtknuder); b) mellem Bugsømmene i den egentlig 1 rummede Korsblomstfrugt, c) Tværskille- yæggene hos de med Ledskulpe udstyrede Korsblomster. Ligesaa hos Platystemon, hvis Frugtblade dog under Frugtmodningen lukke sig en- keltvis sammen, saa at en ejendommelig Flerfoldfrugt med leddelle Smaafrugter opstaa. Flerfoldig Frugt. Af flerbladede Støvveje findes aldrig mere end een i en Blomst. Men mange Blomster have mange Støv- veje (et apokarpt Gynøceum, modsat det synkarpe G.), og disse ere da altid hver især dannede af kun eet Frugtblad (Rosaceæ, Ranunculaceæ, Fig. 415, 414); den af en saadan Blomst udviklede Frugt kaldes fler fol dig eller Fler fo Ids frugt, og liver enkelt lille Frugt er Smaafrugt. Samtlige Frugtblade i en Blomst, de være frie eller sammen- voxede, kaldes Gynøceum (yw^ Kvinde; otxo?, Hus).