Den Almindelige Botanik

Kap. 8. Stænglen. 43 Mellemrum (her er der nemlig bedst Plads for dem). Saaledes staa to efter hinanden følgende Bladpar næsten altid korsvis, hvorved der i alt bliver 4 Bladrækker (f. Ex. Ask, Syringa, Løn, Ensian, Læbeblomstrede (Labiatæ), Nælde o. s. v.); 3-tallige Kranse danne 6 Længderækker (f. Ex. Nerium), 5-tallige 10 o. s. v. (Hippuris, MyriophyUum, Chara, Equisetum o. A.). Blomsterne vise navnlig- smukke Exempler paa Kransstilling; ofte anlægges Bladene i den yderste Kreds (Bægeret) i Skruelinie [b1—b5 i 50], hvorfor de ikke danne en ægte Krans, men i de følgende Kranse samtidigt [k, st og f i 50]. — Falsk kransstillede ere Bladene hos Ga- lium og Asperula; se Syst. Bot. S.-508. B. Spredte eller skruestillede kaldes Bladene, naar de alle staa enkeltvis eller i forskj ellig Højde paa Stænglen. De dannes altid efter hverandre [b1—b5 i 50 A, B’. Ogsaa i dette Tilfælde er der bestemte Vinkel-Afstande mellem hver to og to efter hinanden følgende Blade, naar de tænkes nedrykkede i eet Plan (de lodrette Afstande ere højst forskjellige), og de danne et bestemt Antal af Længderækker [51, 52]. Er Afstanden mellem to umiddelbart efter hinanden følgende Blade f. Ex. V2 Stængelperiferi (180°), frem- kommer der to Bladrækker, og Bladene kaldes afvexlende eller toradede, f. Ex. hos Græs, Ælm, Bøg, Lind; er den Vs af Pe- riferien (120a), fremkomme 3 Længderækker, og det 4de Blad staaer lige overfor det 1ste (f. Ex. Cyperaceæ). Ved 2/s Divergens (144°) fremkomme 5 Længderækker, og det 6te Blad staaer lodret over det 1ste (f. Ex. Eg, Kirsebærtræ o. A.); ved 3/s 8, og det 9de Blad staaer over det 1ste (f. Ex. hos Kaal og Ræddiker) o. s. v. De nævnte Divergenser ere de allerhyppigste, de danne den saakaldte Hovedrække: V2, Vs, 2/s, 3/s, 5/i3, 8/2i o. s. v., hvis højeste Stillinger findes f. Ex. i Naaletræers Kogler [53] og i Kurvblomsternes Kurve. Hver af disse Brøker fremkommer ved Addition af Tæller med Tæller og Nævner med Nævner i de to umiddelbart foregaaende. De to første Divergenser (V2, 1/s) ere Yderpunkterne, V2 (180°) den største, x/s (120°) den mindste; alle de følgende ligge mellem dem, skiftevis til den ene eller den anden Side. (V2 > Vs < 2/s > 3/s < 5/i3 > 8/^.......; de nærme sig efterhaanden til en Midtværdi: 137° 30' 28")- Der forekommer ogsaa andre Rækker f. Ex. V», XA, 2A, 3/u o. s. v. eller V*, Vs, 2A o. s. v. eller endnu andre; hos visse Alger har man endog kun een Længderække af Grene.