Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Kap. 8. Stænglen.
Spredt stillede Sidedele kaldes skruestillede, fordi en
fortsat, skruesnoet Linie, »Grundskruen«, kan tænkes lagt gjennem
dem alle, enten tilvenstre eller tilhøjre [51]*), hvorved man tænker
den lagt ad den korteste Vej. Antallet af Blade, som Grundskruen
omfatter fra og med et vilkaarligt valgt Blad til det næstfølgende
i samme Længderække, kaldes en »Cyklus«. Tælleren i de nævnte
Brøker angiver Omløbenes Antal, Nævneren Bladtallet i hver
Cyklus.
Naar Skruerne gaa den samme Vej paa to Skud, kaldes de
ensløbende (homodrome); gaaer Skruen paa det ene Skud til-
højre, paa det andet tilvenstre, kaldes de modløb en de (antidrome;
0^6^, lig, ensartet; imod; Løb). Samme Skud har
stadig ensløbende Skrue. Men Bladstillingen paa et Skud kan
iøvrigt forandre sig (f. Ex. gaa over fra 2/s til 3/s), og samme
Plante kan have forskjellig Bladstilling paa forskjellige Skud, f. Ex.
Castanea og Hassel, der have toradet Stilling paa de vandrette,
flerradet paa oprette Grene.
35. Biskruer. Det er ved enklere Stillingsforhold og paa en
straktleddet Stængel i Regelen let at finde Grundskruen og Bladstillingen,
men ved tætstillede Blade, f. Ex. i Kurvblomster og Grankogler, voxe
Vanskelighederne betydeligt. En vigtig, indirekte Hjælp herved afgive da
Biskruerne (Parastikerne; naget, ved Siden af; Række).
Ved alle Stillinger undtagen 1/z lader der sig nemlig ogsaa kon-
struere andre regelmæssige Skruer, der ere stejlere end den alle Bladene
forbindende „Grundskrue"; disse „ Biskruer “ træde tydeligere frem
end selve Grundskruen, naar Bladene (som i en Grankogle, Fig. 53) ere
meget tætstillede og Grundskruen nedtrykt med høje Divergenser;
den ene Slags gaaer tilvenstre, den anden tilhøjre. Fig. 52 viser tre
tilhøjre løbende Biskruer med Differensen 3 mellem to efter hinanden
følgende Blade (med Tallene 0, 3, 6, 9 o. s. v.; 1, 4, 7, 10...; samt
2, 5, 8, 11...) og 5 tilvenstre omløbende Biskruer med Differens 5
mellem Leddene (med Tallene 0, 5, 10, 15...; 1, 6, 11 2, 7,
12 . . 3, 8, 13 . . 4, 9, 14 . . Som der altsaa af 3-Skruer er tre,
der tilsammen omfatte alle Grundskruens Blade, af 5-Skruer fem, for
hvilke det samme gjælder, saaledes er der af 2-Skruer to, af 8-Skruer otte
o. s. v. Paa Figuren løbe 2-Skiuerne og 5-Skruerne venstre om, 3- og
8-Skruerne højre om. Den næste Skrue efter 8-Skruen bliver 13-Skruen,
som er meget stejlt tilvenstre løbende, hvorpaa følge 21-og sluttelig34-Skruen
med 0 — 34- — G8, 1—35 — 69 o. s. v., men den er her lodret. Herved
* En Skrue kaldes i Botaniken en »højre« Skrue, naar man, ved at tænke sig
gaaende opad den, maa dreje sig tilhøjre; en »venstre Skrue«, naar man maa
dreje sig tilvenstre. En almindelig Proptrækker (Fysikernes »højre« Skrue)
er i Botaniken en tilvenstre snoet Skrue.