Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
44 Kap. 8. Stænglen. Spredt stillede Sidedele kaldes skruestillede, fordi en fortsat, skruesnoet Linie, »Grundskruen«, kan tænkes lagt gjennem dem alle, enten tilvenstre eller tilhøjre [51]*), hvorved man tænker den lagt ad den korteste Vej. Antallet af Blade, som Grundskruen omfatter fra og med et vilkaarligt valgt Blad til det næstfølgende i samme Længderække, kaldes en »Cyklus«. Tælleren i de nævnte Brøker angiver Omløbenes Antal, Nævneren Bladtallet i hver Cyklus. Naar Skruerne gaa den samme Vej paa to Skud, kaldes de ensløbende (homodrome); gaaer Skruen paa det ene Skud til- højre, paa det andet tilvenstre, kaldes de modløb en de (antidrome; 0^6^, lig, ensartet; imod; Løb). Samme Skud har stadig ensløbende Skrue. Men Bladstillingen paa et Skud kan iøvrigt forandre sig (f. Ex. gaa over fra 2/s til 3/s), og samme Plante kan have forskjellig Bladstilling paa forskjellige Skud, f. Ex. Castanea og Hassel, der have toradet Stilling paa de vandrette, flerradet paa oprette Grene. 35. Biskruer. Det er ved enklere Stillingsforhold og paa en straktleddet Stængel i Regelen let at finde Grundskruen og Bladstillingen, men ved tætstillede Blade, f. Ex. i Kurvblomster og Grankogler, voxe Vanskelighederne betydeligt. En vigtig, indirekte Hjælp herved afgive da Biskruerne (Parastikerne; naget, ved Siden af; Række). Ved alle Stillinger undtagen 1/z lader der sig nemlig ogsaa kon- struere andre regelmæssige Skruer, der ere stejlere end den alle Bladene forbindende „Grundskrue"; disse „ Biskruer “ træde tydeligere frem end selve Grundskruen, naar Bladene (som i en Grankogle, Fig. 53) ere meget tætstillede og Grundskruen nedtrykt med høje Divergenser; den ene Slags gaaer tilvenstre, den anden tilhøjre. Fig. 52 viser tre tilhøjre løbende Biskruer med Differensen 3 mellem to efter hinanden følgende Blade (med Tallene 0, 3, 6, 9 o. s. v.; 1, 4, 7, 10...; samt 2, 5, 8, 11...) og 5 tilvenstre omløbende Biskruer med Differens 5 mellem Leddene (med Tallene 0, 5, 10, 15...; 1, 6, 11 2, 7, 12 . . 3, 8, 13 . . 4, 9, 14 . . Som der altsaa af 3-Skruer er tre, der tilsammen omfatte alle Grundskruens Blade, af 5-Skruer fem, for hvilke det samme gjælder, saaledes er der af 2-Skruer to, af 8-Skruer otte o. s. v. Paa Figuren løbe 2-Skiuerne og 5-Skruerne venstre om, 3- og 8-Skruerne højre om. Den næste Skrue efter 8-Skruen bliver 13-Skruen, som er meget stejlt tilvenstre løbende, hvorpaa følge 21-og sluttelig34-Skruen med 0 — 34- — G8, 1—35 — 69 o. s. v., men den er her lodret. Herved * En Skrue kaldes i Botaniken en »højre« Skrue, naar man, ved at tænke sig gaaende opad den, maa dreje sig tilhøjre; en »venstre Skrue«, naar man maa dreje sig tilvenstre. En almindelig Proptrækker (Fysikernes »højre« Skrue) er i Botaniken en tilvenstre snoet Skrue.