Den Almindelige Botanik

530 Kap. 51. Blomstens Formlære. c) Ved den direkte Udviklingshistorie, der viser os Blomstens Dele opstaaende paa enAxe ganske som krans- eller skruestillede Blade ellers [Figg. S. 42, 50, 524], d) Ved sammenlignende Betragtning af Blomsterne i det hele. Kap. 52. Blomsterstandene. 438. Mange Blomster ere endestillede paa vegetative Skud (f. Ex. Tulipan) eller sidde enkeltvis i Løvbladenes Axler, adskilte ved strakte Stængelled (f. Ex. Anagallis arvensis, Lysimachia nummularia, Veronica hederifolia). Trænges Blomsterne derimod sammen derved, at Stængelleddene mellem deres Støtteblade ikke strækkes, og blive disse til Højblade, d. e. blive de mindre og enklere i Form og Bygning end Løvbladene, danner denne Sam- ling af Blomster et overfor Ernærings-Systemet mere eller mindre afsluttet Hele, der kaldes en Blomsterstand (f. Ex. Lysimachia vulgaris og thyr siflora, Veronica officinalis og Chamædrys). Blom- sten er et ugrenet Skud, Blomsterstanden et grenet; begge ere tildannede i Forplantningens Tjeneste, og gaa tilgrunde efter Frugtsætningen. 439. Højbladene afvige fra Løvbladene, foruden ved det nævnte, ogsaa deri, at de sædvanlig ingen Stilk have; undertiden have de tillige en anden Farve (f. Ex. Arter af Salvia, Melam- pyrum, Acanthaceer, Bromeliaceer, o. A.). De ligne Lavbladene i at være Hæmningsdainielser, og ere ofte dannede af Bladfoden (se S. 76—77), f. Ex. Rosa [Fig. S. 76], Fennikel [Fig. S. 72, 5, sammenlignet med 3 og 4] og Græsserne, hvis Avner modsvare Skededelen, medens Stakken modsvarer Bladpladen. Men de af- vige fra Lavblaclene ved smallere Grund, ere oftest linere og tyn- dere, og de dø hurtigere. Hos mange tæt sammentrængte Blomster- stande spille Højbladene en egen Rolle, der omtales senere (Hyl- steret hos Araceæ, Allium, Narcissus osv., Svøbet hos Umbelli- ferer og Kompositeer). Blomstens Stilk bærer ofte ingen Højblade; ofte findes dog eet eller to saadanne, sædvanlig meget smaa. De kaldes Blom- stens Forblade. Hos Enkimbladede er der i Almindelighed kun 1 Forblad, og det vender ind mod. Moderaxen, er tvenervet og