Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 529 den, f. Ex. hos Hestekastanien (Syst. Bot. Fig. S. 359, 360, 402); dog vil man i de sidste to Tilfælde næsten altid bemærke, at der finder en saadan Drejning Sted af Blomsten, at Symmetriplanet alligevel kommer til at staa som hos de andre symmetriske Blom- ster, nemlig lodret. Aldeles u syrn metriske ere kun faa Blomster, f. Ex. Bal- drian (Syst. Bot. Fig. 592), Ridderspore (Delphinium), Canna [426]. Er een Krans i en Blomst ensymmetrisk, er det samme i Regelen Tilfældet med andre, og selv i Blomstens Stængelled gjør det Uregelmæssige sig gjældende. Et vist Balanceforhold er hyp- pigst: er den ene Krans stærkest udviklet i sin Bagside, er det Forsiden i en anden, der bliver det; f. Ex. hos Orkideer (Syst. Bot. Fig. 318). Uregelmæssigheder ere hyppigst i Krone og An- drøceum, og staa i Forbindelse med Blomstens Tilpasning til In- sektbestøvning. Nogle sambladede, symmetriske Kronfornier have faaet egne Navne: læbeda miet (Syst. Bot. Fig, S. 495, 496, 484), maskeret (Syst. Bot. Fig. S. 483), tunge dann et (Fig. 432 og Syst. Bot. Fig. S. 523 o. s. v. Nærmere i Tillæget bag i Bogen. 437. Metamorfosen i Blomsten. At Bæger, Krone, Støv- dragere og Støvvej alle ere dannede af ejendommelig metamor- foserede Blade, bevises paa forskjellig Maade. a) Ved jævne Overgange fra Løv- og Højbladene til Bloster- bladene (f. Ex. hos Pæonia, Rosa, hvis Bægerblade fra en fjersnit. delt Form gaa over i helrandede), fra Bæger- til Kronblade (f. Ex. Cactus, Camellia, Nymphæa) eller fra Krone til Støvblade (f. Ex. Nymphæa). b) Ved Misdannelser, saasom Grjennenivoxiiiiiger, ved hvilke Blomsterbunden voxer videre og danner nye Blade ovenfor Blomstens, og Kl o ran thi er, cl. e. Omdannelse af Blomstens Blade helt eller delvis i grønne, mere eller mindre løvbladlignende Organer, hvorved de enkelte Frugtblade, om Støvvejen er sam- mensat af flere, ofte skilles ad. Hertil kunne ogsaa de »fyldte Blomster« regnes, som især Kulturen har frembragt, og i hvilke Kronbladenes Antal forøges, oftest paa Støvbladenes Bekostning. Specielle Tilfælde ere f. Ex. de undertiden hos Valmue (Papaver) forekommende Övergångsformer mellem Støvblade og Frugtblade, eller de Blade, der undertiden træffes hos Husløg (Sempervivum), som dels bære Æg, dels Støvsække. Almindelig Botanik. 3. Udg. 34