Den Almindelige Botanik

528 Kap. 51. Blomstens Formlære. Blomstens Diagram [Figg. 422—25]. Dette »orienteres« med Hensyn til Blomstens Moderaxe, som i Figg. 423—25 er betegnet ved en sort Prik, og Støtteblad, der i Fig. 423 er mærket s, det vil sige: Blomstens Dele tegnes i den Stilling, som de indtage til disse; Stillingen af Blomstens egne Blade afhænger af de paa dens Axe forud gaaende Højblades Tal og Stilling (§438). Det Plan, som kan lægges gjennem Blomstens egen Axe, dens Moder- axe samt dens Støtteblad, kaldes Median pi an et. 436. Symmetri. Stjærneformet (regelmæssig) kaldes en Blomst, ilaar alle Blade i hver enkelt Formation ere udviklede paa samme Maade og tillige udstraale ensformet (med lige Mellem- rum indbyrdes) fra Blomstens Midte, a) De fleste stjærneformede Fig. 426. Blomst uden noget Symnietriplan (Canna). Blomster have flere Symmetriplaner (fl er symmetri ske Blomster), f. Ex. Tulipa, Litium og andre Liliaceer, Sedum, Oenothera, Akeleje [422 A, 423]. b) Nogle faa ere aldeles usymmetriske, enten fordi Bladene i een af Kransene (f. Ex. Kronbladene) ere skjæve (men dog alle ens), og en Deling af dem i symmetriske Halvdele derfor er umulig (Malva, Vinca, Nerium o. a. med snoet Knopleje), eller ogsaa fordi Blomsterne ere halvt kransbladede, f. Ex. Rosa, Ranunkel. En sy mm et risk kaldes en Blomst, naar Bladene i mindst een af Kransene ere uens udviklede (i Form eller Stør- relse eller Farve) eller de ere fordelte med ulige store Mellemrum omkring Blomstens Axe, men dog saaledes, at Blomsten altid ved eet Plan kan deles i to symmetriske Halv- dele. Symmetri staaer meget ofte i Forbindelse med visse Deles Fejlslagning. Det hyppigste er, at Symmetriplanet falder sammen med Blomstens Medianplan, saa at Blomstens højre og venstre Side ere ens uddannede, medens Bagsiden er forskjellig fra Forsiden: median-symmetriske (zygomorfe) Blomster, f. Ex. Orkideer, Læbeblomster, Bælgplanter (425], Polygala [429] o. a.; sjældneie ligger Symmetriplanet tværs over Blomsten (lodret paa Median- planet, f. Ex. hos Fumaria og Corydalis), eller skjævt gjennem