Den Almindelige Botanik

Kap. 51. Blomstens Formlære. 527 Omvendt dobbelthannede (obdiplostemone) Blomster have vel ligeledes to Kranse af Støvblade, men den sidst dannede Krans, der staaer lige for Kronen, anlægges udenfor den første, hvorpaa Frugt- bladene, hvis de ere i samme Tal som hin, ligeledes ofte anlægges lige for dem [4-24-]; her er altsaa ikke regelmæssigt Skifte gjennem hele Blomsten. Forklaringen af dette ejendommelige, men ret almindelige (f. Ex. hos Erica og Beslægtede, Oxalidaceæ og Beslægtede, Crassulaceæ, mange Caryopliyllaceæ (Syst. Bot. Fig. 360, 361) og Oenotheraceæ) fore- kommende Forhold har været meget omstridt. Obdiplostemone Blomster maa afledes af diplostemone; Obdiplostemoni fremkommer derved, at Kronstøvbladene paa Grund af Ejendommeligheder i Blomsterbundens Væxt finde bedre Plads udenfor end indenfor Bægerstøvblaclene og derfor „forskydes“ udenfor disse, hvorpaa der atter er bedst Plads for Frugtbladene ud for Bægerstøvbladenes Mellemrum. 423 424 425 Fig. 423 . Diagram af en dobbelthannet, tretallig Blomst (en Liliacé). (Eichler.) Fig. 424 . Diagram af en omvendt dobbelthannet, femtallig Blomst (Oxalis Acetosella); a—/3 ere de bagtil sammenvoxede Forblade. (Eichler). Fig. 425 . Mediant symmetrisk Blomst af Hestebønne (Faba vulgaris). (Eichler). Fej Isl agn i ug. Naar en Krans i en kransbladet Blomst har et andet Tal end de andre, beroer dette oftest paa Fejl- slagning, f. Ex. hos Læbeblomstrede og Maskeblomstrede (1 Støv- blad fejlslaget), hos Iris [427], Orkideer (5 St. fejlslagne) osv. (se Fig. i Syst. Bot.). Yderligere om Fejlslagning se S. 532. Ved Abort betegnes undertiden den delvise Fejlslagning, saa at et Rudiment er tilbage; ved Ablast den fuldstændige Undertrykkelse af et Legeme. 435. Diagram. Aftegnes en Blomsts Blade skematisk med deres gjensidige Stillingsforhold, saa at de nederste tegnes yderst, de øverste inderst om Stængelspidsen tænkt som Centrum, faaes