Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
526
Kap, 51. Blomstens Formlære.
Tallet af Kranse i en kransbladet Blomst kan være meget
forskjelligt; i en Lilie [423] og en Oxalis [424] er der 5, i Ake-
lejen 13 [422 A]. Det følger da af sig selv, at i sidste Tilfælde
et Bladtrin maa repræsenteres af mere end 1 Krans.
I de kransbladede Blomster findes der som Regel samme
Tal i Bæger-, Kron- og Støvbladkransene, medens Frugtbladene oftest
ere færre i Antal, aabenbart dels fordi de selv ere større end de
foregaaende Blade, dels fordi Pladsen for dem i det Hele er mindre;
Fig. 422. Blomster-Diagrammer. A, af en kran s bladet (Aquilegia vulgaris);
sp, Sporerne paa Kronbladene. B, af en halvt kransbladet (Ranunculus acer),
tillige med Diagram af Blomsterstanden; a og ere de to Forblade for Hoved-
blomsten; a‘—fl' og ai—/Si, de to Sideblomsters Forblade; i deres Axler sees
atter Blomster antydede, men dog stærkest i Axelen af a, da Kvasten bliver mere
og mcie svikkelformet; det ulige Stærke i Udviklingen af Søsteraxerne sees an-
tydet allerede i de to første Sideblomsters forskjellige Størrelse. C, af en skrue-
bladet (Adonis); de yderste 1 5 ere Bægerblade: Skruelinien fortsættes derefter
med 8 Kronblade og fra dem til Støvbladene og Frugtbladene; kun tre Støvblade
ere antydede, de øvrige og Frugtbladene ere udeladte. Bægerbladene staa i 2/6
Skrue, alle følgende Blade i 7b. (Eichler.)
de fleste Helkronede, f. Ex., have 5-Tal i Bæger, Krone og Støv-
blade, men kun 2 Frugtblade. Meget ofte er der 2 Kranse af Støv-
blade ; de Enkimbladede« Type er saaledes: 3 + 3 Blosterblade, 34-3
Støvblade og 3 Frugtblade [423]; mange Tokimbladede som Bælg-
planter, Caryophyllaceer, Saxifraginer o. a. have 10 Støvblade i
en 5-tallig Blomst [424].
Do bh el t hannet (cliplostemon) *) kaldes en kransbladet Blomst, der
hai dobbelt saa mange Støvblade som Kron- eller Bægerblade, og hvis
første Støvbladkrans tillige er den yders te; alle Kranse staa sædvanligt
i regelmæssigt Skifte (alternerende), og Frugtbladene komme, naar der
er samme Tal af dem som i de foregaaende Kranse, til at staa lige
for den ydre Krans af Støvblade, f. Ex. hos de Enkimbladede [423 A].
*) åtaÅov$, dobbelt; tirgueav, egentlig: en Stav.