Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 51. Blomstens Formlære. 525 her sammervoxet med Frugtknuden. Bægerbladene ere bredest ved Grunden og ofte meget smaa og smalle. Den frie Del af Støvvejen er meget lille, oftest indskrænket til Griffel og Ar [420]. Naar en Del af selve Frugtknuden frit rager op over Under- bægeret, kaldes Blomsten halvt oversædig [419, Saxifraga]. Ikke altid udspringe Frugtbladene i en oversædig Blomst helt oppe fra Randen af Underbægeret, undertiden rager en fri Del af dette op ovenover Frugtknuden, f. Ex. hos flere Arter af Oenotheraceæ og Pomaceæ [418]. Særlig tydeligt vise f. Ex. Kaktusblomsterne, at en over- sædig Blomsts Frugtknude i sin Omkreds bestaaer af en Stængel- del, idet der findes Arter, hvis Frugtknude er besat med Blade; ligeledes Nymphæa (Syst. Bot. Fig. 383). Som Exempel paa en oversædig Blomsts Dannelse henvises til Fig. 421 med Forklaring; den vil, navnlig sammenlignet med Fig. 50, S. 42, vise, at Blomsterbunden her vel oprindelig har den samme Kuppelform som vegetative Stængelspidser og Blomsterbunden i de under- sædige Blomster, men at den tidlig bliver hul, og at de fleste Blade dannes paa Randen af denne Hulhed. 434. Blomstens Talforhold og Bladstilling. Blomsternes Blade staa enten i Skrue eller i Kranse, hvorefter Blomsterne kaldes skruebladede, kransbladede og halvt kransbladede. A. I nogle faa Blomster anlægges alle Blade i en fortsat Skruelinie, undertiden uden bestemt Tal: Skruebladede (acyk- liske *)) Blomster, f. Ex. Naaletræernes Hanblomster, flere Ranun- kulaceer [422 C] og Calycanthus. B. Det allerhyppigste er, at alle Blade staa i Kranse med bestemt Tal, og at Kransene vexle med hverandre. Krans- bladede (eucykliske) **) Blomster [422 A, 423]. Bladene i hver enkelt Krans anlægges i Regelen, i alt Fald i stjærnedannede Blomster, samtidigt; dog er at mærke, at den yderste Krans oftest gjør en Undtagelse og egentlig er en sammentrukken Skrue; se S. 43 og Fig. S. 50. C. Halvt kr an sbladet (hemicyklisk) f) kaldes den tredie Slags Blomster, der have nogle Blade kransstillede, f. Ex. Kron- bladene, andre (oftest Støv- og Frugtblade) i Skrue, f. Ex. Ranun- culus o. a. Ranunkulaceer [422 B]. *) a privativum og zrzÅog, Kreds. **) ev, godt, vel udviklet. f) ijfii, halv;