Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 51. Blomstens Formlære. 525
her sammervoxet med Frugtknuden. Bægerbladene ere bredest
ved Grunden og ofte meget smaa og smalle. Den frie Del af
Støvvejen er meget lille, oftest indskrænket til Griffel og Ar [420].
Naar en Del af selve Frugtknuden frit rager op over Under-
bægeret, kaldes Blomsten halvt oversædig [419, Saxifraga].
Ikke altid udspringe Frugtbladene i en oversædig Blomst
helt oppe fra Randen af Underbægeret, undertiden rager en fri
Del af dette op ovenover Frugtknuden, f. Ex. hos flere Arter af
Oenotheraceæ og Pomaceæ [418].
Særlig tydeligt vise f. Ex. Kaktusblomsterne, at en over-
sædig Blomsts Frugtknude i sin Omkreds bestaaer af en Stængel-
del, idet der findes Arter, hvis Frugtknude er besat med Blade;
ligeledes Nymphæa (Syst. Bot. Fig. 383).
Som Exempel paa en oversædig Blomsts Dannelse henvises til
Fig. 421 med Forklaring; den vil, navnlig sammenlignet med Fig. 50,
S. 42, vise, at Blomsterbunden her vel oprindelig har den samme
Kuppelform som vegetative Stængelspidser og Blomsterbunden i de under-
sædige Blomster, men at den tidlig bliver hul, og at de fleste Blade
dannes paa Randen af denne Hulhed.
434. Blomstens Talforhold og Bladstilling. Blomsternes
Blade staa enten i Skrue eller i Kranse, hvorefter Blomsterne
kaldes skruebladede, kransbladede og halvt kransbladede.
A. I nogle faa Blomster anlægges alle Blade i en fortsat
Skruelinie, undertiden uden bestemt Tal: Skruebladede (acyk-
liske *)) Blomster, f. Ex. Naaletræernes Hanblomster, flere Ranun-
kulaceer [422 C] og Calycanthus.
B. Det allerhyppigste er, at alle Blade staa i Kranse med
bestemt Tal, og at Kransene vexle med hverandre. Krans-
bladede (eucykliske) **) Blomster [422 A, 423]. Bladene i hver
enkelt Krans anlægges i Regelen, i alt Fald i stjærnedannede
Blomster, samtidigt; dog er at mærke, at den yderste Krans oftest
gjør en Undtagelse og egentlig er en sammentrukken Skrue; se
S. 43 og Fig. S. 50.
C. Halvt kr an sbladet (hemicyklisk) f) kaldes den tredie
Slags Blomster, der have nogle Blade kransstillede, f. Ex. Kron-
bladene, andre (oftest Støv- og Frugtblade) i Skrue, f. Ex. Ranun-
culus o. a. Ranunkulaceer [422 B].
*) a privativum og zrzÅog, Kreds. **) ev, godt, vel udviklet. f) ijfii, halv;