Den Almindelige Botanik

524 Kap. 51. Blomstens Formlære. 2. I den omkringsædige Blomst ere de Stængelled, som bære Biosteret og Støvbladene, skive-, skaal- eller krukkeformet udvidede til Siden. Denne udvidede Stængeldel kaldes Under- bægeret, der altsaa paa sin Rand bærer de nævnte Blade, medens Støvvejen sidder paa dens Bund eller Midte [413 P]’ Bægerbladene ere bredest ved Grunden. Skive- eller skaalformet Fig. 421. Blomsterdannelsen hos Gaura biennis (Oenotheraceer). A, en ung Blomst med sit Støtteblad m, (altsaa seet fra Bagsiden); f, Forbladene; B, de fire Bægeiblade ere dannede; Blomsterbunden mellem dem er endnu en jævn Hvæl- ving. G, en ældre Blomst. D, samme i Længdesnit; Blomsterbunden er nu skaalformet, og Kronbladene, k, ere komne frem paa dens Rand. E, en endnu ældre Blomst i Længdesnit; den første Krans af Støvblade, st, er nu synlig. F, endnu ældre Stadium; den 2den Krans af Støvblade er bleven synlig. G, samme Blomst ovenfra, efter at Bægerbladene ere skaarne bort. H, Frugtbladene, f, be- gynde nu at vise sig paa Randen af den hule Blomsterbund. I. Ægstolene be- gynde nu at vise sig paa Blomsterbundens indre Sider; Kronbladene ere frem- deles meget smaa. K, Kronbladene staa paa samme Udviklingstrin, men Støv- knapperne ere videre udviklede, Støvtraaden dannes allerede, og Ægstolene ere saa store, at Frugtknuden snart vil blive 4rummet og Æggene dannede. (Payer.) er Underbægeret hos f. Ex. Fragaria [415], hvis Støvveje dog sidde paa en hvælvet Stængeldel, dybere skaalformet hos f. Ex. Subu- lar'ia [416], AlchemiTla [417], Fosa osv. 3. I den oversædige Blomst sidde Bæger-, Kron- og Støvdragere tilsyneladende ovenpaa Frugtknuden [413 E]. Den ligesom i den omkringsædige Blomst hule Blomsterbund er nemlig