Den Almindelige Botanik

46 Kap. 8. Stænglen. O r> o Fig. 53. Kogle af Rødgran (c. J). P5 og P8 angive 5- og 8-Parastikerne; 0—0 er Orthostiken. Gaaer man ud fra Blad 1, vil det næste Led i 5-Pa- rasliken være 1 5, og gaaer man fra 6 f. Ex. til det næste Led i 8-Para- stiken. vil det være 6 -j- 8 = 14, og saaledes kunne alle Kogleskæl let mi- mereres. (Reinke.) udviklede med Sidedelene ens fordelte, og vise sig paa Tværsnit straaleformet (radiært eller cyklisk) byggede. Drejninger kunne forekomme, f. Ex. ved ensidig Belysning, hvorved de oprindelige Stillingsforliold ændres. Herpaa vil næsten ethvert Træ eller Busk vise Exempler; medens hos, f. Ex. Lonicera, de lodret stillede, al- sidig omtrent ens belyste Skud have Bladene stillede korsvis mod- satte, altsaa i 4 Rækker, foregaa saadanne Vridninger dels af Stængelleddene, vexelvis tilvenstre og- tilhøjre (antydet ved de fra Bladgrundene liedløbende Linier, se Fig. 54), dels af Bladstilkene, at alle Blade komme til at vende til kun 2 Sider, og alle Blad- plader ligge i eet eneste vandret Plan. Mange Grene komme saa- ledes til at ligne finnede Blade. Afvigelser af anden Art fra de omtalte Stillingsforliold fore- komme meget almindeligt hos de dorsiventralt (uenssi-det) udviklede Skud, cl. e. Skud, som have to for skj ellige Sider: en Over- og en derfra forskjellig Underside (Ryg- og Bugside, Bag- og Forside). Dorsiventrale Or- ganer ere en speciel Form af de tresidede (bilaterale). Det enk- leste Exempel paa et dorsiven- tralt Organ er et Blad, hvis Over- og Underside ere forskjel- lige; et Im-Blad er tvesidet (bi- lateralt), men det er ikke uens- sidet(dorsiventralt). OgsaaRød- der kunne, om end sjældent, være dorsiventrale, nemlig hos Planter (epifytiske Orkideer, Po- dosteinaceer o. A.), hos hvilke de trykkes meget tæt og fast op til et Underlag og derved paa- virkes meget ensidigt. Mange Løvplanter ere dor- si ventralt byggede, saaledes Caulerpa, hvis vandrette »Stængler« paa Rygsiden bære 1 Række »Blade«, paa Bogsiden 1 Række