Kap. 8. Stænglen.
47
»Rødder« [8, S. 8]. Mange andre Alger ere dorsiventralt udviklede;
ligeledes ere alle Halvmosser uenssidede, livad enten de ere Løvplanter
eller Stængelplanter [Fig. S. 14,15]. Marchantia har en vandret, uens-
sidet, løvlignende Stængel med Bugblade og Rhizo'ider paa Under-
siden og en meget forskjelig anatomisk Beskaffenhed af Over- og Under-
side, men et opret, alsidig ensdannet Frugtskud; de bladbærende
Fig. 54. Vandret Gren af Lonicera, seet ovenfra; de med H betegnede Stængelled
have drejet sig tilhøjre, de med V tilvenstrc. Der er seriate Axelknopper. (Frank.)
Jungermamiieer liave to Rækker Overblade og ofte 1 Række Bug-
blade [21—23, S. 15]. Mange Bregner have tvesidede Stængler: Poly-
podium vulgare en vandret Rodstok, hvis Blade staa paa Over-
siden i en Zigzagrække,
medens Rødderne ud-
springe. af U ndersiden [55].
Hos andre Bregner, f. Ex.
Lygodium, staa Bladene
næsten i en eneste Række
paa Oversiden. Alle
Vandbregner liave dorsi-
ventrale Stængler; Sal-
vinia, f. Ex., har 4Ræk-
Fig. 55. Rodstok af Polypodium vulgare; paa
Oversiden sees Mærker efter de i en Zigzag-
række staaende Blade; paa Undersiden staa
Rødderne.
ker brede Flydeblade paa
Oversiden [56 b2, b3], 2 Rækker i traadformede Afsnit delte Vand-
blade paa Undersiden [b1]. Hos Selaginella ere Skuddene dorsi-