Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 55. Frugten.
559
Frugter med (sædvan- lig) mange Fro, der ikke forblive inde- sluttede af Frøhuset Frugter med sjælden mere end 1 Frø, som forbliver omslut- tet af Fröhuset.
Frøhuset er tørt og har en uanseelig (brunlig, gullig) Farve. 1. Kapsel. 2. Nød.
Frø hu s et er helt igjennem eller kun i sin ydre Del kj ød fuldt og mere eller mindre iøjnefaldende farvet. 3. Bær. 4. Stenfrugt.
Af alle ovennævnte 4 Hoved-Frugtformer forekommer der baade
over- og undersædige, noget som for den biologiske Opfattelse af
Frugten er aldeles uvæsentligt. Hvor liden Forsk.jel, der i Bygning og
biologisk Henseende er mellem over- og undersædige Frugter, sees ved
Sammenligning mellem: de undersædige Kapsler hos Dueurt (Epilobium)
og Iris, og de oversædige hos Kronlilierne (Liliaceæ), de undersædige
Nødder hos Hassel, Bøg. Kurvblomstrede og de oversædige hos Bog-
hvede, Græs, Ranunkel; de undersædige Stenfrugter hos Valnød, Kornel,
Hyld (Sambucuæ) og de oversædige hos Blomme, Rhamnus\ de under-
sædige Bær hos Ribs, Bølle {Vacciniwn), og de oversædige hos Vin-
ranken, Orangen, Berberis.
45S. Kapsel kaldes en (næsten altid) tør Frugt, som
aabner sig. Paa Grund af den sidste Omstændighed kan den
indeholde mange Frø, thi de kunne alle komme ud og spredes;
Frøhuset bliver derimod siddende paa Moderplanten.
Opspringningeii iværksættes sædvanlig derved, at Frugten
under sin Modning afgiver Vand, dens Cellevæv tørre ind, og ved
den Maade, hvorpaa de ere ordnede, fremkomme Spændinger
mellem dem, som føre til Bristning paa bestemte, forud anatomisk
kjendelige Steder. — I Regnvejr eller i meget fugtig Luft ville mange
Kapsler atter lukke sig, idet det optagne Vand frembringer lignende
Tilstande i Vævene som før Opspringningen (S. 183 og 436); dette Forhold
kan have en biologisk Betydning f. Ex. i de Tilfælde, hvor Frøene ere
forsynede med Flyveapparal. Omvendt er der visse Kapsler, som aabne
sig ved Fugtighed, saa at Frøene spredes i de regnfulde Tider, f. Ex.
de i de sydafrikanske Steppe- og Ørkenegne voxende Mesembrianthemum-
Arter. —
Nogle faa Kapsler ere saftige, og deres Opspringning iværk-
sættes netop ved den modsatte Proces af ovennævnte: Vævspæn-
dingen, som fører til Bristningen, fremkommer derved, at visse
Væv optage meget mere Vand end andre; tilsidst springer Frugten