Den Almindelige Botanik

558 Kap. 54. Befrugtningen. 3. Endelig foregaaer der meget andet med Blomsten, som enten slet ikke vilde være foregaaet, eller i alt Fald først senere og langsommere, hvis Befrugtningen ikke havde fundet Sted, »postflorale« Fremtoninger (»Postflorationen«), livis Opgave sædvanlig er den unge Frugts Beskyttelse og det modne Frøs Spredning. Saaledes kan nævnes: Bægerbladene falde af eller omdannes paa forskjellig Vis ofte med det Maal at værne den unge Frugt (især hos Helkronede); Kronen og Støvbladene visne og kastes af, Griflen visner og kastes af eller omdannes paa anden Maade, Blomsterbunden bliver i flere Tilfælde ejendommelig ud- dannet, f. Ex. hos Jordbær og Rose, og ogsaa paa Udviklingen af Blomstens Stilk eller af clen hele Blomsterstands Stængeldele kan Befrugtningen faa Indflydelse, f. Ex. hos Anacardium og Rhus Cotinus; hos den første bliver den til et tykt, kjødfuldt, æble- lignende Legeme, hos den sidste blive de Stilke, cler ikke bære Frugter, haarede og tjene til Frøspredning, til Hjælp for de glatte og frugtbærende. Blomsterstilken og Bægerbladene foretage forskjellige Bevægelser, for at bringe Frugterne i den for dem gunstigste Stilling (sml. S. 441) osv. Ogsaa anatomiske Forandringer foregaa; Ledningsbanerne i Stilken kunne blive bredere for at fyldestgjøre de voxende Krav til Næringstilførsel, og Styrke- vævene- kunne gjores stærkere for at bære de tunge Frugter (f. Ex. hos Cricurbitaceæ); se S. 435. Kap. 55. Frugten. 457. Frugten er den efter Befrugtningen videre udviklede Støvvej; den bestaaer af 1) Frøhuset eller Frøgjemmet (Frugt- væggen), der indeholder 2) Frøene, d. e. de videre udviklede Æg. De Nøgenfrøede have i Modsætning til alle andre Blomster- planter ingen Frugt (blot Frø, paa aabne Frugtblade). Frøhuset har en dobbelt Opgave, dels den at beskytte Frøene, dels den at hjælpe til deres Spredning. Efter dets for- skjellige Beskaffenhed adskilles forskjellige Frugtformer, der kunne samles under 2 Hovedformer, tørre og kjødfulde, der atter maa deles i to hver, efter Væggens Natur og Frøenes Antal, som i hosstaaende Oversigt. Mellem dem er der selvfølgelig Overgange.