Den Almindelige Botanik

562 Kap. 55. Frugten. aabne sig ved Spalter, som naa fra den ene Ende til den anden, løsne sig af samme Grund gjærne ovenfra nedad og blive sammen- hængende forneden. — Aabningerne ere foroven hos Valmue [454], Pragtstjærne (Melandrium) og beslægtede [4-58], Primula, Planter med Buddikke, hos Campanula Rapunculus, persicæfolia o. a. Naar de hos Campanula rotundifolia, rapuncidoldes, Trachelium o. a. A. ere ved Grun- den af Kapslen, afværges det Uheldige heri derved, al Kapslen er nikkende, saa at Grunden og altsaa ogsaa Aabningerne blive øverst. Mange Planter have nikkende eller hængende Blomster, medens Frugten rejses op paa en stiv og ret Stilk, aabenbart for den sikkrere Frøsprednings Skyld f. Ex. Fritillar ia-Avler, Pulsatilla nigricans. Slyngkapsler. Mange Kapsler, som spaltes efter hele deres Længde, aabne sig med Voldsomhed, idet den ene Vævform pludselig overvinder den andens Modstand, og Frøene slynges da langt bort; saadanne Frø pleje ikke at have Flyveapparater og ere ofte ret tunge (Euphorbia, Mercuridlis, Hura crepitans o. a. Euforbiaceer; mange Bælge; ligeledes den ovenfor nævnte Im- patiens [Fig. S. 437]. (Hos Oxalis slynges Frøene ogsaa ud af Kapslen og langt bort; men dette skyldes en særegen Mekanisme ved Frøskallen). Frøene i en Kapselfrugt ere oftest tykskallede, fordi de frigjøres og altsaa maa være værnede mod Vejrligets Ugunst og Angreb af Dyr; deres Skal viser tillige en stor Mangfoldighed i Bygning, idet eet Cellelag ofte er uddannet som et særlig beskyt- tende (her Stenceller), et andet som vandsugende, et tredje inde- holder Farvestoffer [Figg. S. 569], og andre ere uddannede paa andre Maader. Ofte ere de forsynede med Spred ningsmidleri Form af Vinger, Haar (Frøuld) eller lignende Flyveapparater (se Kap. 57). Nogle Kapslers Frø ere forsynede med Frøkappe, d. e. et kjødet Legeme, som mere eller mindre fuldstændig omhyller dem, og som sædvanlig er farvet (rødt, gult); derved opnaaes, at de blive synlige for og opsøges af Dyrene, der fortære Frøkappen og samtidig sprede Resten (se forøvrigt S. 577); saadanne Frø blive meget længe siddende i det aabnede Frøhus uden at falde ud (f. Ex. Benved (Euonymus), Muskatplanten (Syst. Bot. Fig. S. 356). I dette Tilfælde vil man ogsaa ofte finde, at selve Kapselvæggen er farvet (f. Ex. rødt hos Benved). Frøkappen udvikler sig 1) fra Frøstrængen og fra samme Egn som Æghinderne og voxer alsidig lig en Æghinde op om- kring Ægget, f. Ex. Nymphæa, Tax (Syst. Bot. Fig. 237), JBixa, Passiflora; — de ensidige, som „strophiolæ“ betegnede Dannelser hos