Kap. 55. Frugten.
563
Papaveraceer, Fumariaceer o. fl. a. kunne ogsaa regnes herhen. —
2) fra Ægmunden og lægger sig herfra ned om Ægget (Polyyala).
— Som BCaruncula“ betegnes de smaa Fortykkelser af Ægmunden hos
Euphorbiaceæ o. A. [472]. 3) fra det mellem Navle og Ægmund lig-
gende Parti og breder sig derfra ud baade om hin og denne, f. Ex.
nMuskatblommen“ hos Myristica [476], Celastrus, Euonymus). Om
Frøkappers Nytte se S. 577.
459. Nød kaldes en tør Frugt, som ikke aabner sig;
derfor kan den heller ikke indeholde mange Frø, thi de vilde alle
459—62. Spaltefrugter. (Mest Baillon).
komme til at spire paa samme Plet; Frøenes Antal er 1, sjælden
og abnormt komme 2 til Udvikling (»Filipine«-Dannelse).
Nødfrugten maa løsne sig fra Moderplanten, og den er
derfor i mange Tilfælde selv forsynet med Spredningsmicller; den
er biologisk lig med Frø af en Kapselfrugt, og den udstyres
derfor paa lignende Maade (se S. 573). Dens Frøhus (der i daglig
Tale alm. benævnes »Skal«), faaer lignende haarde, vandsugende og
andre Lag som Kapslens Frø (se S. 568), men den virkelige Frø-
skal er derimod i Regelen meget tynd og ubetydelig. Hos visse
Planter, saasom Græsserne, ere Frøhuset og Frøskallen saa nøje
36*