Den Almindelige Botanik

Kap. 56. Frøet 569 vel Slim, men det er hovedsagelig Sidevæggene, der forslime, og Slimen træder frem som pølselignende Traade med et skruesnoet, inderste Væg- lag indlejret i Slimen (som maaske hindrer denne i at flyde for tidligt ud). Herhen mange Læbeblomstrede (Salvia Horminum o. A.), Polemonia- ceer (Collomid), Acanthaceer, Kompositeer, f. Ex. Äenecio-Art er, osv. D. Skallen har tillige en høj Grad af Spænstighed, saa at den kan udholde en stærk Svulmning af Kjærnen uden at sprænges , hvilket er af Vigtighed, fordi Frø med beskadiget Skal meget let tabe Spireevnen. 469 470 Fig. 469. Frøskal af Bønne (Phaseolus vulgaris) i Tværsnit, o, Overhuden er dannet af prismatiske Celler med meget stærkt fortykkede Vægge (undtagen Inder- væggen og Sidevæggene tæt ved denne); 1—1, den saakaldte »Lyslinie», der frem- kommer ved en Forskjel i Væggens Lysbrydning, k. et Cellelag med Krystaller, der ligge helt indlejrede i Cellulose; s, t, u, den indre Del af Skallen, der særligt er vandsugende. Fig. 470. Frøskal af Hør (Linum usitatissimum) i Tværsnit, f, Frøhvidens olierige Celler, a—e, Frøskallen; a, det yderste Cellelag, hvis Cellerum ere luk- kede ved Væggens Fortykning, og hvis Vægge ere svulmede stærkt op i Vand og vise tydelig Lagdeling, b, det andet Lag; c, et Lag palissadeformede Stenciler; d, sammenfaldne Cellelag, e, det Farvestof førende Lag. (Schleiden). E. Underliden uddannes et eget Laag. enten af det ene eller af begge Hinder, der ved Spiringen skydes tilside af Kimroden (Gomme- linaceer, Marantaceer, Pistia, Lernna osv.). 465. Kimen er Planten i Fostertilstand. Dens Hoveddele ere omtalte S. 18 og Kimbladene S. 354. Ret kaldes Kimen, naar dens Længdeaxe danner en ret Linie [471—73, 477], krum, naar den er bøjet i en Bue eller i en Vinkel [474, 475, 479], spiralsnoet, naar den er stærkere sammenrullet som i 480, 481. Kimen er hyppigst gullig eller farveløs; hos nogle som Benved {Euonymus) og Beslægtede, Lon o. A. er den grøn.