Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
568
Kap. 56. Frøet.
464. Frøskallen er i Regelen tor. Det Ar, der opstaaer
paa den, naar Frøet rives løs fra Frøstrængen, kaldes Navlen
(se f. Ex. Ært [Fig. 27 A, S. 21], Bønne og andre Bælgplanter,
Hestekastanie, Kakaofrø [Fig. 478 n]). Ægmunden er i mange
Tilfælde synlig som en lille Grube paa det færdig dannede Frø,
f. Ex. hos Bønnen, hvor den ligger yed den ene Ende af Navlen.
— Endelig sees endnu ofte hos de Frø, der ere udviklede af om-
vendte Æg, udvendig paa Frøet en, undertiden ophøjet, Linie
eller en linieformet Tegning i Skallen, der forbinder Navlen med
Kjærnefoden, og som fremkommer ved Frøstrængens Forening
med Yderhinden; den kaldes Navlestriben (raphe). Indenfor
den ligger Ledningsstrængen.
Frøskallens Funktion. Frøskallen indeholder ingen
Næringsstoffer, naar visse, faa Tilfælde undtages. Dens Opgaver
ere mekaniske og fysiske, og dens indre Bygning afhænger dels
heraf, dels af Frøhusets Beskaffenhed, nemlig følgende:
A. Den skal sørge for Frøets Spredning; da uddannes
der Vinger, Haar (»Frøuld«) o. 1. fra dens Overflade, der tjene
som Flyveapparater (se S. 573). Saaledes kun hos Kapsler.
B. Den skal beskytte Kjærnen mod Angreb af Dyr, mod
Vandets for hurtige og ubetimelige Indtrængen, hvorved forskjellig
Skade kunde ske, og mod andre ugunstige ydre Forhold. Derfor
er der i mange Frøskaller et Stencelle-Lag, hvilket hos Bælg-
planterne, hvis Frøs Haardlied og Glathed netop skyldes dette, er
det yderste [469], hos Hørren det 3die yderste [470 c] og hos
andre har anden Plads og andre Celleformer.
C. Den skal formentlig indlede Spiringen ved at opsuge
og fastholde Vand eller fæste Frøet til Jorden ved den derved
dannede Slim. Mange Planters Frøskaller have derfor vand-
sugende Celler, mider følgende forskjellige Former. 1) Den
hele Overhuds Celler have saa stærkt fortykkede Yder- og Side-
vægge, at Rummene i mange Tilfælde forsvinde; i tør Tilstand
danner Overhuden et hvidt, lavt, indskrumpet Lag, men i fugtig
svulmer den op til en Slim, der kan sprænge Kutikulaen; saa-
ledes hos Hør [470], Kvæde (Cydonid), Plantago Psyllium, mange
Korsblomstrede o. A. Frøene kunne i fuldt udbulnet Tilstand veje
2—5 Gange saa meget som i tør. — 2) Hos en Del Frø (og Nødfrugter)
er der lignende slimudviklende Celler i bestemte Ribber eller Vorter,
og hver Celle udskyder en Slimtraad; disse Traade flyde sammen til
eet Slimlag. 3) Alle Overhudceller i Frø- eller Frugtskallerne danne