Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
568 Kap. 56. Frøet. 464. Frøskallen er i Regelen tor. Det Ar, der opstaaer paa den, naar Frøet rives løs fra Frøstrængen, kaldes Navlen (se f. Ex. Ært [Fig. 27 A, S. 21], Bønne og andre Bælgplanter, Hestekastanie, Kakaofrø [Fig. 478 n]). Ægmunden er i mange Tilfælde synlig som en lille Grube paa det færdig dannede Frø, f. Ex. hos Bønnen, hvor den ligger yed den ene Ende af Navlen. — Endelig sees endnu ofte hos de Frø, der ere udviklede af om- vendte Æg, udvendig paa Frøet en, undertiden ophøjet, Linie eller en linieformet Tegning i Skallen, der forbinder Navlen med Kjærnefoden, og som fremkommer ved Frøstrængens Forening med Yderhinden; den kaldes Navlestriben (raphe). Indenfor den ligger Ledningsstrængen. Frøskallens Funktion. Frøskallen indeholder ingen Næringsstoffer, naar visse, faa Tilfælde undtages. Dens Opgaver ere mekaniske og fysiske, og dens indre Bygning afhænger dels heraf, dels af Frøhusets Beskaffenhed, nemlig følgende: A. Den skal sørge for Frøets Spredning; da uddannes der Vinger, Haar (»Frøuld«) o. 1. fra dens Overflade, der tjene som Flyveapparater (se S. 573). Saaledes kun hos Kapsler. B. Den skal beskytte Kjærnen mod Angreb af Dyr, mod Vandets for hurtige og ubetimelige Indtrængen, hvorved forskjellig Skade kunde ske, og mod andre ugunstige ydre Forhold. Derfor er der i mange Frøskaller et Stencelle-Lag, hvilket hos Bælg- planterne, hvis Frøs Haardlied og Glathed netop skyldes dette, er det yderste [469], hos Hørren det 3die yderste [470 c] og hos andre har anden Plads og andre Celleformer. C. Den skal formentlig indlede Spiringen ved at opsuge og fastholde Vand eller fæste Frøet til Jorden ved den derved dannede Slim. Mange Planters Frøskaller have derfor vand- sugende Celler, mider følgende forskjellige Former. 1) Den hele Overhuds Celler have saa stærkt fortykkede Yder- og Side- vægge, at Rummene i mange Tilfælde forsvinde; i tør Tilstand danner Overhuden et hvidt, lavt, indskrumpet Lag, men i fugtig svulmer den op til en Slim, der kan sprænge Kutikulaen; saa- ledes hos Hør [470], Kvæde (Cydonid), Plantago Psyllium, mange Korsblomstrede o. A. Frøene kunne i fuldt udbulnet Tilstand veje 2—5 Gange saa meget som i tør. — 2) Hos en Del Frø (og Nødfrugter) er der lignende slimudviklende Celler i bestemte Ribber eller Vorter, og hver Celle udskyder en Slimtraad; disse Traade flyde sammen til eet Slimlag. 3) Alle Overhudceller i Frø- eller Frugtskallerne danne