Den Almindelige Botanik

Kap. 55. Frugten. 567 (S. 520). Smaafrugterne ere a) Nødder, f. Ex. hos Jordbær og Ranunkel [Figg. S. 523]; b) Stenfrugter hos Hindbær, Brom- bær og andre Rubus-Arter; c) Bælg kapsler hos Akeleje, Kabbe- leje [456], Illicium anisatum. En Blomsterstand bliver Frugts tand veel Støvvejens Ud- vikling til Frugt. Mange Frugtstande danne Helheder, der kunne tage sig ud som en Enkeltfrugt; de kaldes da S amfrugt er. Exenipler ere; Fig’en (biologisk et Bær, inoiiologitsk en Sam- frugt med smaa Stenfrugter omsluttede af den hule og kjodfulde Hovedaxe), Fig. 466; Mor bærret (Ax med kjodfulde Biostre) Fig. 467; Ananas [Fig. 468] og Brødfrugt. Kap. 56. Frøet. 463. Frøet er det som en Følge af Befrugtningen videre udviklede Æg. Det bestaaer af en Skal og Kjærne. Skallen er de omdannede Æghinder (undertiden i Forbin- delse med Dele al Ægkjærnen). Kjærnen bestaaer af Kimen, undertiden tillige af Frø- hvide (se S. 18). Kimen (embryo), er den vigtigste, altid til- stedeværende Del; den er en lille Plante i Fostertilstand, som efter sin Dannelse sædvanligvis har en kortere eller længere Hviletid, før den udvikler sig videre (»spirer«; S. 19). Frøhviden inde- holder Oplagsnæring, der er medgivet Kimen til Brug ved Spiringen (S.354). _Frø ere en af de væsentligste Ejendommeligheder for Blomsterplanterne, thi ingen af de højere Sporeplanter, hos hvilke homologe Organer kunne paavises, have nogen lignende Hviletilstand for Kimen; Kimanlæget udvikler sig hos disse efter Befrugtningen uden Afbrydelse videre, og Hvileperioden er henlagt til Sporen. (Blomster planterne burde derfor hellere kaldes Frøplanter, ligesom Kryptogamerne burde kaldes Sporeplanter. Jvfr. ogsaa S. 509). Kun faa, dyrkede Planters Frugter indeholde aldrig Frø, f. Ex. »Korinder« (en Varietet af Vindrue), »Bananen« (Frugten af Pisang, JRusd}, Ananas. Dette maa ansees tor en Følge af Kulturen i Forbindelse med Lethed til kjønsløs Formering. Hvad der i Handelen og i daglig Tale kaldes „Frø“ er ofte nød- agtige Frugter, f. Ex. „ Græsfrø „Hampefrø“, „Birkefrø“ osv., ofte i Forbindelse med andre Blomsterdele, f. Ex. „Spinatfrø„Runkelroefrø“ (der endog ere hele smaa Frugtslande). Ved „Frø“ forstaaes i Alminde- lighed efter Almenhedens Begreb „det, der saaes ) selv Bregnespoier.