Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
574
Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning.
Nødfrugter med Flyvehaar paa Bægerets eller Biosterets
Plads liave mange Kurvblomstrede [483; a, Taraxacum; b, Senecio],
Valerianaceæ [484:], Eriophorum, paa Stilken: Typha. Griflen voxer
ud til et langt, fjerformet, haaret Legeme, f. Ex. Clematis, Pidsa-
tilla, Dryas.
Vinger kaldes tynde, bladagtige Udbreclniiiger, der foraar-
sage, at Frugter eller Frø, naar de falde ned, svirre om i Luften
og falde langsommere, saa at Vinden kan føre dem længere bort.
Vinger have Frø (der hos de Dækfrøede altid stamme fra Kapsel-
frugter) af: Gran, Fyr og andre Koniferer, Linaria vulgaris, Sper-
gularia osv.; endvidere Nødfrugterne af Ælm [485], Løn (har
tillige Spaltefrugt) [459], Ask, Birk [486] (»Vingefrugter«). I andre
Tilfælde er det ikke Frugten selv, men andre Dele, der forenes
med den, og fra hvilke Vingerne stamme; f. Ex. Højbladene; saa-
ledes liar Linden en uvinget Nød, men faaer dog et Flyveapparat
i det vedhængende, store, tynde Højblad; paa lignende Maade
Avn (Carpinus, Fig. 487). Vingede Frø og Vingefrugter findes
især hos høje Planter, navnlig Træer og Lianer. Af vore inden-
landske Træarter have de fleste Vinger som Spredningsmidler:
Birk, (El), Avn, Ælm, Pil, Asp (Poppel), Ask, Løn, Ær, Naur,
Lind, Fyr, Gran (de fleste andre og Buskene have Kjødfrugteij.
Andre Midler tjene paa samme Maade til at gjøre Frugt og
Frø relativt lettere, f. Ex. Bægere, der under Frugtmodningen
blive oppustede og luftfyldte (Trifolium fragiferum, Anthyllis
vulneraria osv.), eller Uddannelsen af andre luftfyldte Hulheder
(Valerianella auriculata f. Ex. har to tomme Rum i Frugten).
46S. Frøspredning ved Vævspæudinger (Slyngfrugter).
Nogle Frugter sprede selv deres Frø ved deres hæftige Maade at
aabne sig paa, idet en tilstedeværende Spændkraft bliver virksom
ved et ydre Stød, Udtørring eller lign,, hvorpaa Frøene slynges
ud. Ved Udtørring bringes Spændingen tilveje hos f. Ex. Im-
patiens noli tangere, Cardaniine, Geraniaceer, Euforbiaceer (se
S. 564), mange Bælge, f. Ex. Ærtens. Her kan ogsaa mindes
om de hygroskopiske Sporer af Equisetum [Fig. S. 437], Flere Viola-
Arters Frugtklapper klemme sig ved Udtørringen sammen om de
paa dem staaende Frø, der tilsidst et efter et presses ud, saa at de
fare langt bort. Ved Saftspænding fremkaldes Bevægelsen i
andre Tilfælde (kjødede Dele), f. Ex. hos Kukurbitaceerne Ecballium
elaterium, Cyclanthera og Momordica. Ligesaa Inipatiens noli tan-