Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
574 Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning. Nødfrugter med Flyvehaar paa Bægerets eller Biosterets Plads liave mange Kurvblomstrede [483; a, Taraxacum; b, Senecio], Valerianaceæ [484:], Eriophorum, paa Stilken: Typha. Griflen voxer ud til et langt, fjerformet, haaret Legeme, f. Ex. Clematis, Pidsa- tilla, Dryas. Vinger kaldes tynde, bladagtige Udbreclniiiger, der foraar- sage, at Frugter eller Frø, naar de falde ned, svirre om i Luften og falde langsommere, saa at Vinden kan føre dem længere bort. Vinger have Frø (der hos de Dækfrøede altid stamme fra Kapsel- frugter) af: Gran, Fyr og andre Koniferer, Linaria vulgaris, Sper- gularia osv.; endvidere Nødfrugterne af Ælm [485], Løn (har tillige Spaltefrugt) [459], Ask, Birk [486] (»Vingefrugter«). I andre Tilfælde er det ikke Frugten selv, men andre Dele, der forenes med den, og fra hvilke Vingerne stamme; f. Ex. Højbladene; saa- ledes liar Linden en uvinget Nød, men faaer dog et Flyveapparat i det vedhængende, store, tynde Højblad; paa lignende Maade Avn (Carpinus, Fig. 487). Vingede Frø og Vingefrugter findes især hos høje Planter, navnlig Træer og Lianer. Af vore inden- landske Træarter have de fleste Vinger som Spredningsmidler: Birk, (El), Avn, Ælm, Pil, Asp (Poppel), Ask, Løn, Ær, Naur, Lind, Fyr, Gran (de fleste andre og Buskene have Kjødfrugteij. Andre Midler tjene paa samme Maade til at gjøre Frugt og Frø relativt lettere, f. Ex. Bægere, der under Frugtmodningen blive oppustede og luftfyldte (Trifolium fragiferum, Anthyllis vulneraria osv.), eller Uddannelsen af andre luftfyldte Hulheder (Valerianella auriculata f. Ex. har to tomme Rum i Frugten). 46S. Frøspredning ved Vævspæudinger (Slyngfrugter). Nogle Frugter sprede selv deres Frø ved deres hæftige Maade at aabne sig paa, idet en tilstedeværende Spændkraft bliver virksom ved et ydre Stød, Udtørring eller lign,, hvorpaa Frøene slynges ud. Ved Udtørring bringes Spændingen tilveje hos f. Ex. Im- patiens noli tangere, Cardaniine, Geraniaceer, Euforbiaceer (se S. 564), mange Bælge, f. Ex. Ærtens. Her kan ogsaa mindes om de hygroskopiske Sporer af Equisetum [Fig. S. 437], Flere Viola- Arters Frugtklapper klemme sig ved Udtørringen sammen om de paa dem staaende Frø, der tilsidst et efter et presses ud, saa at de fare langt bort. Ved Saftspænding fremkaldes Bevægelsen i andre Tilfælde (kjødede Dele), f. Ex. hos Kukurbitaceerne Ecballium elaterium, Cyclanthera og Momordica. Ligesaa Inipatiens noli tan-