Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning. 575 gere og Oxalis (Springmekanismen hos denne er henlagt til Frø- skallen). Om disse Fænomener se ovenfor S. 436 ff). 469. Nedboring i Jorden. Nogle faa Arter nedbøre deres Frugter i Jorden, altsaa i Moderplantens umiddelbare Nærhed, f. Ex. Trifolium subterraneum, Amphicarpæa monoica, Ar advis hypogæa, til Dels Viola odorata o. A. [Fig. S. 546]. De formaa kun at nwclne Frøene i Jorden (geokarpe Frugter), og have oftest faa- frøede Frugter. Nogle Arter have baade saadanneFrugter og tillige andre, der modnes i Sollyset (amfikarpe Frugter), f. Ex. Vicia augustifolia, Lathyrus sativus var. amphicarpa, Cardamine cheno- podifolia. I Sammenhæng hermed kan nævnes, at nogle Arters Frugter ere forsynede med hygroskopiske, skruesnoede Legemer, ved hvis Hjælp de bores ned i Jorden (Græsser af Stipa- Slægten; Pelargonium [Fig. S. 461], Erodium [Fig. S. 437]). 470. Vandet hjælper til Frøspredning, dog mindre de stillestaaende Vande end de stærkere strømmende ferske Vande og Havet. Mange Bjærgplanter føres med Vandløbene ned i Slettelande; mange Frø og Frugter transporteres med Havstrom- ningerne, og visse Strandplanter have derfor en meget vid Ud- bredning, f. Ex. Kokospalmen, Mangrovesumpenes Arter; mange Vand- og Sumpplanter i de ferske Vande spredes ogsaa ved Vandet. Hos Frø og Frugter, der ere tilpassede til Transport ved Vand, kunne følgende Bygningsforhold findes: 1. Til at holde dem flydende tjene a) luftfyldte Rum, der gjøre Vægtfylden mindre. Disse Rum kunne findes i Skallens Væv" (Flydevæv), eller mellem Frøets eller Frugtens forskjellige Dele, og de kunne være luftførende Celler eller Intercellulær- Rum (Menyanthes, Alisma Plantago, Sium augustifolium, Calla paluslris, Caltha, Potamogeton osv.). Frøkappen hos Nymphæa alba tjener som Flydeorgan. b) Nogle have en fedtet Overflade, som skyder Vandet fra sig [Myosotis paluslris osv.). 2. Til Beskyttelse mod Vandets Paavirkning, mod Slid paa Strandbredderne, naar Bølgeslaget tumler med dem, tjene tykke og haarde Frøskaller eller Frøhuse. Kokosnødden er et godt Exempel paa en til Vandtransport til- passet Frugt. Den er gjort lettere dels ved den hule Frøhvide, dels ved Luftrummene i Tvævlelaget; og dens Frø er værnet foruden ved det sidste tillige ved den haarde Sten. Lignende Bygning have nogle andre Palmefrugter (Lodoicea Sechellaruni eller „den malediviske Nød“ og Nipa).