Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
576 Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning. Vættenyrerne (Frøene af en vestindisk Mimose, Entada scan- dens), ere et Exempel paa et afVand transporteret Frø; de strande ofte ved Nordeuropas vestlige Kyster, førte af Golfstrømmen, og kunne dog efter denne lange Rejse have Spireevne. Skallen er enorm haard, og et Luftrum mellem Kimbladene gjør Frøet let. Med dem komme og- saa Frøene af flere andre Planter, f. Ex. Bælgplanterne Guilandina Bon- ducella, Mucuna urens o. fl. A. 471. Spredning ved Dyr og Mennesker skeer paa navnlig to forskjellige Maader: derved, at de spise kjodede Dele, som ere i Forbindelse med Frøene, og derved, at disse hæftes ved dem og føres om med dem. A. De kjødede Frugter ere som omtalt to Slags, Bær og Stenfrugter. Desuden gives der en Række Exempler paa, at Nødfrugter bringes i en saadan Forbindelse med M andre kjødfulde Plantedele, at de blive spiste M sammen med disse, f. Ex. følgende: Rosa (Under- bægeret bliver kjødfnldt [418]), Fragaria (Blomster- / /K \ bunden Kødfuld), Mortis (kjødfuldt Bloster, Fig. I \ \ S. 566), Blitum (ligeledes), Ficus (Frugtstandens Axe; Fig. S. 566), Elæagnaceæ (den nedre Del af Blo- \ ’• / s^ere^ [488], Anacardium (Blomsterstilken). Ligesom ved Blomsterbestøvningen lokke s Dyrene (her mest jj Fugie og Aber) af Føden og vejledes af Farven v. ,QC og undertiden ogsaa af Lugten. Kiodet inde- agnus (Baiiion). holder nemlig Stivelse, Sukker, i visse Til- fælde Olie eller andre nærende og velsmagende Stoffer, der umiddelbart ere til liden Nytte for Kimens Spiring, men middelbart meget nyttige ved at tillokke Dyrene. Farven og Lugten indfinde sig først, naar Frugten er moden. — De Bær, som ere bestemte til Transport og Frøspredning- ved Fugle, ere livlig eller stærkt farvede (røde, sorte osv.), men ofte lugtløse, rødef. Ex.: Ribs, Vaccinium Vitis idæa, Berberis, Røn, sorte: Vaccinium Myrtillus, Rhamnus Frangula og cathartica. De, der skulle transporteres af Insekter, ere hyppigere lugtende, men undertiden ufarvede. Insekterne transportere mange kjødede Frugter for Kjødets Skyld. — I mange Tilfælde blive Kjødfrugterne endnu mere iøjne- faldende derved, at de blive siddende paa Træet efter Løvfaldet (Røn om Vinteren, osv.). — Farven stammer i sjældne Tilfælde fra andre Dele end de nævnte; i". Ex. hos Physglis Alkekengi, hvis Bær forbliver indesluttet i det store oppustede og lette Bæger, som Vinden let kan føre afsted hen over Jorden, og som er rødfarvet. Magnoliens Frø have et ydre, kjødet og rødt Lag i Frøskallen; Frøene blive i