Den Almindelige Botanik

Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning. 577 Overensstemmelse hermed længe hængende i den aabne Frugt ved Hjælp af Frøstrængens Karstræng. Her kan endvidere mindes om de ovenfor nævnte Frø med fa r v e d e (og kjødfulde) F r ø k a p p e r. Saadanne Frø findes i Kapsler, der ogsaa ofte ere farvede, f. Ex. røde hos JEuonymus (spises af Rødkjælke), gule hos Myristica (lokke frugtædende Duer). Frøene blive her siddende i Kapselen i Modsætning til andre saadanne Frugter. De nøgne Frø afTax spises formedelst den røde Frøkappe af Motacilla. — Abrus precatorius, Adenanthera pavonina og enkelte andre Bælgplanter have Frø, der ere skarlagenrøde og sorte („Krebse- øjne“); disse Frø blive ogsaa siddende i den aabnede Kapsel. De ud- føre herved aabenbart et Bedrag, idet de lokke Dyrene til at sluge dem uden at byde noget Spiseligt, haardskallede som de ere. Frøet beskyttes i alle kjødede Frugter mod at ødelægges af Mavesafterne, om de siuges, ved at have enten en haard Frø- skal (Bær) eller være omgivne med en tyk Sten (Stenfrugterne). I Tilslutning hertil kan mindes om nogle Sporeplanter, livis Sporer spredes ved Fluer, nemlig Stinksvamp (Phallus), Mel- drøjer (Konidierne af ^AaceZm-Stadiet, Fig. S. 210) og Rust- svampenes Pyknidesporer. Fluerne lokkes af en Vædske (»Hon- ningdug« lios Sphacélia) og vejledes af Lugten. Fluerne ere her tydeligt Smittebærere. Mange store og tunge Frugter som Egens, Hasselens, Kasta- niens og Bøgens have intet særligt Spredningsmiddel. De efter- stræbes dog af Dyr (Egern, Mus osv.), der slæbe dem bort, hvorved det hændes, at de tabe en og anden, eller de gjemme dem i Jorden til Vinterbrug og glemme dem; Egernet bidrager sikkert ret væsentligt til Hasselens Udbredning. B. Andre Frø og Frugter hæfte ved Dyr og Menne- sker og føres om med disse for lejlighedsvis at falde til Jorden. Paa især to forskjellige Maader skeer denne Vedhængen, nemlig ved Hage- og ved Klæberedskaber. a. Hageredskaber. Frø ere næsten aldrig udstyrede med. saadanne, fordi de vanskelig ville kunne komme til at hage sig fast; Nødfrugter desto oftere, f. Ex. G-alium og Asperula, Si- dens (Syst. Bot. Fig. S. 524), Cynoslossum, Geum (den udvoxende og vedblivende Griffel faaer en Krog i Spidsen), Arter af Med/icago, af Umbelliferer (Daucus, Torilis, Caucdlis) og mange tropiske Planter. I nogle Tilfælde sidde Hæftekrogene ikke paa Frugten selv, men paa et denne omgivende Hylster, f. Ex. paa Underbægeret Almindelig' Botanik. 3. Udg. 37