Den Almindelige Botanik

50 Kap. 8. Stænglen. Svikler [61]. — Borraginaceernes Blomsterstande, der omtales nærmere senere, ere egentlig Skudkjæder, idet de i to Rækker (en Zigzagrække) paa Oversiden af den indrullede Stængel siddende Blomster høre til hver sin forskjellige Axegeneration; Blomst I i Figuren er Moder til II, fra denne udspringer III, fra denne atter IV o. s. v. Dorsiventrale Organer ere næsten altid pi agio trope*) d. v. s. de stille sig vinkelret eller skraat i Forhold til Tyngdens eller Lysets Retning; men de stille sig tillige saaledes, at en bestemt Side, Over- siden , vender opad eller mod Lyset. Dorsiventraliteten kan i mange Tilfælde fremkaldes af disse ydre Kræfter, f. Ex. hos Naaletræerne, hvor den kan omvendes derved, at Grenene befæstes i omvendt Stil- ling, og det samme er Tilfældet med Melastomaceen Centradenia flori- bunda. Ligeledes komme Kjønsorganerne og RhizoTderne kun frem paa den Side af Bregneforkimen, der tilfældig vender fra Lyset, og ogsaa her kan Forholdet omvendes, naar Forkimen i tilstrækkelig ung Til- stand belyses paa den oprindelige Underside. Ogsaa hos Marchantia's Yngleknopper, der oprindelig ere enssidede, men som ved Spiringen blive dorsiventrale, er det clen stær- kest belyste Side, der bliver til Over- side, men her kan Dorsiventraliteten, naar den een Gang er fremkaldt (induceret), ikke vendes om. Hos de fleste Løvtræer o. a. Planter med toradede Blade og udpræget dorsiven- trale Skud (f. Ex. Fagus, Ulmus [59, 60], Begonia, Papilionaceæ) be- stemmes Sideskuddenes Dorsiventra- litet derimod ikke af ydre Faktorer, men udelukkende af Skuddets Stil- ling i Forhold til Moderaxen, idet den Side, som paa det unge Skud Fig. 61. Spidsen af en i Udvikling væ- rende Blomsterstand af Symphytum, seet ovenfra (A) og fra den ene Side (B). pv, Væxtpunktet; Blomsterne, ere efter deres Alder betegnede I—VI, Bæ- gerbladene 1—5. (E. W.) vender indad mod denne, bliver til Overside, og denne Dorsiventralitet lader sig ikke omvende ved Indvirkning af de ydre Kræfter i omvendt Retning af den sædvanlige. Hos Primskuddet af herhen hørende Planter optræder Dorsiventraliteten først efter Spiringen og lader sig da be- stemme af ydre Faktorer, af Lyset f. Ex. hos Fagus og Begonia; i andre Tilfælde er Primskuddets Dorsiventralitet derimod bestemt allerede i Frøet (Cicei). (Efter Rosenvinge.) Oprette, radiære Skud findes hos nogle Arter sammen med tværs- stillede dorsiventrale. Saaledes er Primskuddet hos Callisia delicatula o. a. Commelinaceer opret med skruestillede Blade, medens alle Side- skuddene ere udpræget dorsiventrale med toradede Blade. Lignende træffes hos Castanea og Euphorbiacéslægten Phyllanthus. Hos Hedera Helix *) !7Åay/og, tværs; rgécretv, vende.