Den Almindelige Botanik

Kap. 8. Stænglen. 51 ere de klattrende, golde Skud dorsiventrale, men de oprette, blomstrende radiære. Om den Forskjel i Bladform, der kan findes hos disse for- skjellige Skud, giver Fig. 62 en Forestilling. Hos Hedera ere som be- kjendt Bladene paa de golde Skud mere eller mindre hjærtedannede og lappede, men hos de blomstrende hele og omtrent ægdannede. 37. Bladstillingslæren blev grundlagt i Aarene 1830 — 39 af Tyskerne Karl Schimper og Al. Braun og Franskmændene Brødrene Bravais. I Skruestillingen troede de at have fundet en Naturlov: Stænglens Væxt skulde foregaa efter en Skruelinie, og til den iøvrigt uforstaaede „Spiraltendens" i Naturen blev Alt, endogsaa Kransene, hen- ført ; disse opfattedes som sammentrukne Skruer, men da Kransene alternere, maatte man antage Spring i Divergensvinklerne mellem Endeleddet i den ene og Begyndelsesleddet i den anden Krans, hvilket kaldtes „Prosenthese". Denne idealistiske og Hansteins Un- dersøgelser, men det var navnlig Hof ni ei- st er, som 1868 grundlagde den me- kaniske Anskuelse, der senere blev ud- viklet og uddybet af S c h w e n d e n e r (1875), Göbel o.A., i nyeste Tid for Blom- sternes Vedkommende afSchumann. Her- efter er det Pladsfor- hold paa Stængel- Anskuelse blev allerede rokket lidt ved P a y e r s Fig. 62. Skud af Marcgraoia Schimperiana. A—B, et klattrende dorsiventralt Skud fra Over- og Undersiden; spidsen, der er det afgjørende, nemlig Or- ganernes Form, Stør- C, et opret, radiært (|). (H. Schenck.) relse og Stilling; de foregaaende ere stedbestemmende for de efterfølgende, som ved deres Anlæggelse komme i Berøring med dem. Heraf forklares ogsaa de Æn- dringer i Stillingsforhold paa samme Skud, som indtræde, naar Pladsen paa Moderorganet forandres , medens de anlagte Dele forblive ens store; eller naar de sidste forandre Størrelse og Form, medens Bunden, paa hvilken de anlægges, bliver uforandret, eller naar baade dette og hint indtræffer. At Plads- og Berøringsforhold ikke overalt kunne give fyldest- gørende Forklaring, have Berthold og Rosenvinge paavist, og det fremgaaer ogsaa af de dorsiventrale Skuds Stillingsforhold og af Dorsi- ventralitetens Afhængighed af ydre Faktorer. 38. Bladstillingens Nytte. Det er tydeligt nok, at det er af stor Betydning for Belysningen af Løvbladene, at de for- deles rundt om paa Stænglen, saa vidt muligt udenfor hverandres