Den Almindelige Botanik

52 Kap. 8. Stænglen. Skygge. Straktleddede Stængler, hvis Løvblade fjærnes langt fra hverandre, have kun faa Længderækker af Blade (Stillingen er oftest V2, 2/s, 3/s eller modsat), men jo mere kortleddet Stænglen er, desto flere Bladrækker bærer den (Rosetter hos Sempervivum, Agave, Aloe, Plantage og mange Andre). 39. Knopdannelse. Der er Skud, som aldrig forgrene sig, d. e. frembringe nye Skud, f. Ex. visse Bregner (Bregnetræer, Ophio- glossum 0. A.), Cycadeer, Palmer, men i Regelen finder Forgrening Sted, og ved fortsat Forgrening’ af de nye Skud af 1. Orden op- staa Skud af 2., 3. og højere Orden, hele Gren systemer. Desuden kunne Knopper opstaa paa andre Organer, nemlig paa Rødder og paa Blade. Vi faa da følgende Tilfælde af Knopdannelse: Knopper kunne opstaa 1. Paa andre Skud, dels A, som stillingsbundne Knopper: a) som Axelknopper, b) ved Deling af Stængelspidsen, dels B, som Biknopper. 2. Paa Rødder! „ ., , . T) , o - TV1 o , sammenfattes med 1 B under 8 4o Biknopper. 3. Paa Blade J 0 40. Axelknopper. Naar et Skud forgrener sig, dannes i Regelen de nye Knopper exogent cl. e. i Overfladen af Moder- skuddet, og i Axel en (Hjørnet) mellem et Blad og-Moderskoddet, hvorefter de kaldes Axelknopper [Fig. S.38]; de Blade, i hvis Axel de staa, kaldes deres Støtteblade; Knoppernes og de af dem ud- viklede Grenes Stilling afhænger saaledes fuldstændig af Bladstil- lingen, og da Bladene opstaa paa Siderne af Stænglen i opstigende Rækkefølge, anlægges Knopperne paa samme Maade. Bladstillingen paa en Axelknop. Hos de Enkimbla- dede staaer i Regelen det 1ste Blad af en Axelknop paa dennes Bagside, altsaa vendende indad mod Moderaxen, og det er hyppigt forsynet med to Kjole (Sidener ver) og mangler Midtnerve (se Syst. Bot. Fig. 279 f, og Eig. 290 øi). Hos de Tokimbladede er det derimod Regelen, ät de to første Blade paa en Axelknop staa paa dens højre og venstre Side, hvorefter de andre følge med forskjellig Stilling [63, 65, 90]. En de knop er den knopformede Ende af en Gren; i Modsætning til den kaldes Grenens andre Knopper Sideknopper (se Fig. 108 med Forklaring). Endeknoppen var selv en Gang en Sideknop, med mindre den er Endeknop paa Plantens Primskud. Endeknoppen er i Regelen den kraftigst udviklede Knop paa vegetative Skud, og Sideknopperne ere desto mindre kraftige, jo lavere de staa paa Aarsskuddet.