Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Kap. 8. Stænglen.
ved
øverste Del af en
Fig. 76. Scopolia atropoides, den
Plante (formindsket), tilligemed et Skema af For-
greningen. Hovedaxen bærer i venstre Skrue Bla-
dene 1, 2, 3, 4, 5 og 6 og ender med Blomst I (i
hvis Bægerblade Skruen fortsættesi. Blad 5 og 6
ere »forskudte« ud paa deres Axelskud, II A og II B.
Begge disse Skud og alle følgende ere 2-bladede
og ende med Blomst; de to Blade ere betegnede
F (det nederste) og S (det øverste), og med samme
Tal, som Blomsten, der afslutter det paagjældende
Skud. Hvert Skuds S-blad voxer sammen med
sit Axelskud og fjærnes saaledes fra F-bladet og
Blomsten. De to lange Grene paa Fig. ere saale-
des Sympodier af to-bladede Skud. Den skema-
tiske Figur i Midten angiver de vexlende Skud-
generationer ved graa og hvid Farve, (E. W.)
Disse Forskydninger fremkomme ved en usædvanlig Væxt
i det omtalte Fællesparti; i det ene Tilfælde faaer det udvoxende
Stykke Bladets, i det andet Stænglens Udseende.
Hos Solanaceæ fremkommer der mærkelige Stillingsforhold
to Fænomener: a) Bladenes Forskydning ud paa deres Axel-
skud og b) Sympodie-
dannelse med Tilside-
trængning af Hoved-
axen, der bliver Blomst
eller Blomsterstand. I
nogle Tilfælde ere Skud-
dene flerbladede (f. Ex.
Solanum Dulcamara,
Lycopersicum), i andre
Tilfælde. 2-bladede (Da-
tura, Petunia, Scopolia,
Solanum nigrum o. fl.),
og i atter andre under-
trykkes det nederste eller
begge Forblade (Physa-
lis, Hyoscyamus niger).
Desuden varieres For-
holdet derved, at i nogle
Tilfælde forskydes kun
1 Støtteblad (det øver-
ste), i andre 2 eller
flere. Se hertil Fig. 76
med Forklaring.
En 3dje Gruppe
af Forskydninger kan
ikke forklares ved det
nævnte Forhold, men
beroer tværtimod paa en
udpræget stærk Væxt
af Stænglen i Partiet
mellem Støtteblacl og
Axelknop, saa at denne fjærnes fra hint. Knoppen sidder saa-
ledes ved den øvre Ende af Stængelledet hos, f. Ex., Cuphea
(af to modsatte Blade støtter det ene en vegetativ Gren, det andet
en Blomst, der rykker op til næste Bladpar; tillige er Ordningen