Den Almindelige Botanik

Kap. 8. Stænglen. 61 Endeknopperne paa Grene af Lind, Pi], Ælm [74 A] dø og falde af ved Væxtperiodens Slutning, hvorefter den øverste Side- knop erstatter dem og indtager Stænglens Spids; ved Siden af den finder man da et lille Ar efter Endeknoppen [I i Fig. 54 A, medens II er Sideknoppen, tilhøjre for hvilken sees Arret efter dets Støtteblad]. Sympodier findes i mange Blomsterstande, navnlig de ensidige Kvaste (især Sviklen; Fig. S. 50); se under Blomster- stande. En Kjæde-Axe fremkommer ogsaa, naar en af de ved Gaffel- grening anlagte Axer voxer kraftigt i samme Retning som den delte Moderaxe, medens den eller de andre Axer trænges ud til Siden. 50. Forskydninger. Et Blad og dets Axelknop ere sæd- vanligt mere eller mindre forenede ved deres Grund, saa at Dalen mellem dem ligger højere end Stæn- gelo verfladen; de gjøre Indtryk af at danne et Dobbeltorgan [46]. Dette gj ør visse Væxtfænoin ener forstaaelige, som ere bievne kaldte »Forskyd- ning« , og som enten er Forskydning af Axel- ki loppen ud paa Støtte- bladet eller omvendt af dette paa hin. 1. Axelknoppen sid- der tilsyneladende paa Støttebladet hos, f. Ex., Fig. 75. A, Et Grenstykke af Ilelwingia japonica (lidt form.). B, Del af en Klase af Samolus Valerandi (|). C, lignende af Thesium tenuifolium (}). a og ere Forbladene, b Støttebladet. (Reichenbach o. A.) Helwingia (Fig. 75 A viser Blomsterne siddende ude paa Bladet). Lindens Blomsterstand sidder paa samme Maacle paa sit tynde Støtteblad, men dens Axe følges tydeligt ned gjemiem Bladet. I Hanblomsterstanden af Juglans sidde Blomsterne paa de skæl- formede Højblade. (Derimod er det Fig. 116 I) afbildede Tilfælde noget helt forskjelligt: Blomster paa en bladagtig Gren). 2. Bladet sidder tilsyneladende paa Axelskuddet. Dette findes i tiere Blomsterstande (Thesium, Samolus, visse Crassulaceæ, Solanacece, Nolanaceæ; Fig. 75 B, C).