Den Almindelige Botanik

60 Kap. 8. Stænglen. dette er særdeles almindeligt hos Planter med modsatte Blade og endestillede Blomster eller Blomsterstande, f. Ex. Hestekastanie [71], Syringa, Løn, Viscurn, Caryophyllaceæ. Se ogsaa Fig. 112. c) naar Hovedaxen trænges lidt ud af sin tidligere Væxtretning ved en Sideaxe, saa at begge danne lige store Vinkler med den tidligere Væxtretning. De mider b og c, tildels ogsaa de under a anførte Tilfælde høre lien til »uægte Gaffelgrening«. 49. Sympodial Forgrening. Voxer 73 74 i Sideaxe Kraftigt ud, saa at den ind- tager Moder- axensRetiiing og tillige opnaaer dens Tykkelse, medens den Del af denne sidste, der ligger ovenfor Sicleaxen, trænges ud til Si- den eller døer, saa opstaaer en K j æ d e- axe, et Sympo- dium*), (1. e. en Axe, cler er sammen- kjædet af Skuddele (»Fodstykker»), som høre til forskjellige Generationer, men tilsyneladende danne en Enkelt- axe; Forgreningen kaldes »sy m p o - di al« (»samfodet«). saasom Poh/ijonatum Fig. 73. Vinrankegren, skematisk, k, Knopper i Løvbladsaxlerne. (Eichler.) Fig. 74. A, Spidsen af en Gren af Ælm (Ulmus). B, Stykke af en Ellegren med Knop i Løvspring, f er Ar efter Bladstilken, st efter Axelbladene; i, Knop- pens Stilk. (E. W.) Exempler: mange Enkimbladedes Rodstokke, multijiorwm (Salomons Segl, Fig. 98), en Mængde Orkideer [72], de blomstrende Skud af mange Solanaceer, hvis Blomsterstande tilsyneladende staa midt paa Siden af Stænglen uden Støtteblad [76]; rimeligvis ogsaa Vinrankens Skud (Fig. 73, hvor 1ste Axe er hvid, I; 2den (II) skygget; 3clie hvid o. s. v.); Spidsen af hver Axe kastes til Side og bliver til Slyngtraad (nærmere i Syst. Bot. S. 407); Skuddene hos mange Asclepiadaceæ. ) »Samfods-axe«; af <fvv, sammen, og jtovj, Fod.