Den Almindelige Botanik

64 Kap. 9. Bladet. og de liave bestemte Stillingsforhold. (S. 41 ff.). — Kun paa Stængler, hvis Væxtpunkt standser sit Arbejde (f. Ex. i Blomsterne), kunne Blade frem- komme nedenfor ældre Blade, men dog altid paa ungt Cellevæv. „Ad- ventive“ Blade findes ikke. Endestillede Blade forekomme i to Tilfælde, nemlig dels ved enkimbladede Kim, hvis Væxtpunkt endnu ikke er traadt i Virksomhed og derfor er trængt ud til Siden, medens Kimbladet ligger i Forlængelsen af Axen [80], dels i Blomster, naar Udviklingen standser; i Hanblomster vil da ofte en Støvdrager (f. Ex. hos Euphorbia) eller en Støvdragersøjle (f. Ex. Cyclanthera), i Hun- og Tvekjønsblomster et Frugtblad komme frem paa selve den øverste Spids af Stænglen; det seer ofte ganske ud, som om Stænglen dannede Støvdragere og Støvveje. Fig. 80. Kim af Carex Grayi i Længdesnit, r, Kimroden med Rodhætten c; h, Hulen, hvori Kimknoppen, hvis to forste Blade ere F1 og F2. (A. Didrichsen.) 52. Bladet er i Regelen fladt og tyndt, udbredt i vandret stillet Flade, uenssidet, og dets Dele ere ordnede sym- metrisk efter kun eet (lodret) Plan, Me- dian planet (medens Stængel og Rod ere cykliske). I nogle Blade deler Median- planet ikke Fladen i symmetriske Halv- dele: skæve Blade (Begonia, Ælm, Lind, o. A. med toradet Bladstilling (se S. 48). Undtagelser ere ogsaa f. Ex. Bladene hos mange Irideer, Narthecium, Tofiéldia, hvis Flade er lodret stillet og har en højre og venstre Side, en Over- og en Underkant. — Ligeledes Bladene hos visse nyhollandske Myrter (Eucalypter), hvis Plade ved en Drej- ning af Stilken stilles paa lignende Vis, og „Fyl- lodierne“ (se S. 65). Andre Blade ere trinde eller tenformede, f. Ex. hos Sedum, Allium fistulosum (hvor de tillige ere hule), Juncus conylomeratus o. a. Arter; prismatiske ere de hos Rødgran. Det vandret udbredte Blad er som anført S. 46 dorsiven- tral t; det har en Over- eller Bugside, der i sin Anlægsstilling vender ind mod Stænglen, og en Under- eDer Rygside; baade i Ydre og Indre er der Forskjel mellem de to Sider, hvortil svarer en Ar- bejdsdeling. Oversiden er i Regelen mørkere og mere glinsende: Undersiden er blegere, mattere og har ofte ribbeformet fremtrædende Nerve; en gjennemgribende Forskjel i indre Bygning- slutter sig hertil (se Anatomien). Hos de paa Højkant stillede Blade ere de to Sider ens, og hos mange meget opret stillede Blade, der dog som ellers vende Fladen ind mod Stænglen, er der heller ikke stor Forskjel paa de to Sider (isolaterale Blade). — Ved Sno-