Den Almindelige Botanik

Kap. 9. Bladet. 65 ning af Bladet (Stilk eller Plade) kommer den Side, der efter sin op- rindelige Stilling er Oversiden, nedad, og i visse Tilfælde faaer den da Undersidens Bygning (Allium ursinwn, Alstroemeria). 53. Nervationen. Hos de laveste, bladbærende Planter (Halvmosserne) ere Bladene i mange Tilfælde eens overalt og meget tynde (dannede af kun 1 Cellelag); men allerede hos Bladmosserne findes der i Almindelighed midt ned gjennem Bladet en Stræng (en »Midtnerve«), der er tykkere end det øvrige eller dog bygget paa en anden Maacle, og hos alle højere Planter findes der altid een eller oftest mange saadanne Strænge i Bladene, hvis Opgave bk a. er at tjene som Baner for Transport af Vand og andre Stoffer, og som derfor ogsaa ere og maa være forbundne med hverandre indbyrdes og med lignende Strænge inde i Stængel og Rod. .Disse Strænge, hvis indre Bygning omtales i Anatomien, kaldes i Bladene Nerver. De ligge helt indsænkede i Blad- kjøddet, navnlig de svagere; men under, sjælden over, visse kraf- tige Nerver, Hovednerverne, springer Bladet ofte ribbeformet frem, desto stærkere jo mere Bladfladen trænger til at afstives og holdes udspændt. Fra Hovednerverne udspringe finere Grene, der atter forgrene sig i svagere og svagere Nerver. 54. Former for Nervation. Nerverne ere meget forskjelligt forgrenede og fordelte i Bladet. De vigtigste Typer ere følgende: A. Lige ner vet Blad: et større Antal Strænge træde fra Stænglen ucl i den sædvanligvis brede Bladfod, løbe derefter mere eller mindre parallelt indbyrdes og med den ikke indskaarne Blad- rand ud mod Spidsen, hvor de nærme sig hverandre; der findes kun fine Tvær-Nerver mellem dem. Jo længere og mere baand- formet Bladet er, desto mere parallelt løbe Nerverne; jo kortere og bredere, desto mere buede blive de nærmest Bladranden lig- gende; derved fremkommer det bu ener ve de Blad. B. Haand nervet Blad: fra Stænglen træder et mindre (ulige) Antal, i Regelen 3, 5, 7, 9 Strænge over i Bladet, i livis Plade de fjærne sig stedse mere fra hverandre, udstraalende mod Randen, og forgrenende sig mere eller mindre stærkt [82 cl, e; 83 a, b]. De midterste ere i Regelen lidt kraftigere end de andre. Stilken er befæstet til Pladens Rand. Fod ner vet er en Variation heraf (se Tillæget og Fig. 81 I). C. S tj ær n ener vet kaldes et Blad, naar flere kraftige Nerver udgaa fra et Punkt indenfor Bladranden, i hvilket ogsaa Stilken er befæstet, og derfra udstraale til alle Sider; sjælden Almindelig Botanik. 3. Udg. 5