Den Almindelige Botanik

70 Kap. 9. Bladet. Stænglen mere bøjningsstærk (Græs). Forlænges Skeden foroven i en frit fremspringende, hindeagtig Del, dannes en »Skedehinde«, f. Ex. hos Græs. Hos Smilax løber den foroven ud i 2 Slyng- traade. I atter andre Tilfælde, livor en Stilk er tilstede, er Blad- foden udbredt i to frie Legemer, Axel blade, der sidde et paa hver Side af Stilkens Grund. En Övergångsform hertil er Rosens Skede, som foroven har et langt, tilspidset Vedhæng paa hver Side [89, S. 76]. Axelbladene ere hyppigst hos de Tokimbladede, meget sjældne hos de Enkimbladede; de liave bred Grund, ere altid mere eller mindre skæve, men indbyrdes symmetriske, og hos de sam- mensatte Blade have de en anden Form end Smaabladene. De voxe, ligesom Foddelen overhovedet, først langt raskere end Stilk og Plade, og en af deres Opgaver, naar de ere særlig store, er at beskytte enten deres egen Plade eller de efterfølgende Blade. I mange Tilfælde udstyres Foddelen særlig med dette Maal for Øje, f. Ex. ved Dannelse af Gummi-Slim eller Harpix, saaledes den rør- formede Skede hos Polygonaceer, især Rumex og Rheum, eller ved Forkorkning o. a. (mange Knopskæl). Uddannede til Torne, der her som andensteds værne mod græsædende Dyr, ere Axelbladene f. Ex. hos Rolrinia Pseudo-acacia. De grønne ere tillige Kulsyre- Assimilationsorganer, f. Ex. Ærtens store Axelblade. Ganske smaa, kirtelformede og udsondrende en Saft (»extraflorale Nektarier«) ere Axelbladene undertiden hos Hyld. Nogle Blade ere dannede alene af Foddelen, idet baade Plade og Stilk helt eller delvis ikke udvikles (de senere omtalte Lav- og Højblade). 58. Bladets Udvikling. Bladene vise sig oprindelig paa Stængelspidsen som smaa Vorter eller Valke, alt efter den Bredde, som Bladfoden senere faaer [Fig. S. 41 og 42; Fig. 85]. Det unge Blad (Primordialbladet) er højest i Medianplanet og falder derfra af til begge Sider. I Begyndelsen voxer det jævnt overalt eller fortrinsvis i sin Spids; men snart forandres dette. Bladet deler sig i en Foddel og »Overbladet«, og Foden er derpaa for eu Stund den Del, der udvikler sig stærkest, hvorfor Skeden eller Axelbladene paa et vist Tidspunkt ere større end Plade- delen; Fig. 85 viser dette hos en Plante, der har frie Axel- blade. Som Exempel paa Planter med en stor skedeformet Fod kan Fennikel tjene [86]; ogsaa hos denne iler Foden først forud for Overbladet.