Den Almindelige Botanik

Kap. 9. Bladet. 69 Smaabladene i et sammensat Blad og ligeledes Axelblade ere i Regelen skæve. Bladet kaldes nedløbende, naar bladagtige Dannelser fra dets Rande kunne følges nedad Stænglen. Det er omfattende eller halvt omfattende efter Bladgrundens Bredde. 57. Det rigest udstyrede Blad har tre Hoveddele: Plade, Stilk, Fod. Pladen er den øvre, flade, oftest vandret udbredte og med et rigt Nervenet forsynede Del, der er meget forskjellig formet, ofte indskaaret eller forgrenet (sammensat) og som særlig omtaltes i for- rige Paragraf. Stilken er den trinde eller halvtrinde, oven- paa ofte rendeformede Del nedenfor Pladen. Den træf- fes især hos de Tokimbla- dede. Mangler den, kaldes Bladet u s t i 1 k e t (mindre heldigt: siddende) (f. Ex. hos Græs, Lilier o. a. En- kimbladede). Fyllo dier kaldes de pladelignende, flade, men paa Højkant stillede Bladstilke, som komme til Udvikling hos mange nyhollandske Aka- Fig. 84. Gren af Åcacia melanoxylon. a, dob- beltfinnet Blad, b, dobbeltfinnet Blad med fyl- lodieaetig Bladstilk, c, rene Fyllodier. cier og Oxalis Ijupleurifolia samtidig med, at Pladen undertrykkes [84]; Fyllodier ere reducerede Blade, hvilket navnlig fremgaaer af en Betragtning af Kimplanterne (§ 83). Foden er den nederste Del af Bladet. I nogle Tilfælde træder den ikke frem som nogen bestemt og ejendommelig formet Del, men i det højeste som en lille Opsvulmning ved Stilkens Grund (»Bladpude«), der mest findes lios Blade med Variations- bevægelse og spiller en Rolle ved denne (f. Ex. Mimosa). I andre Tilfælde er den en tynd Skede, der omfatter en større ell. mindre Del af Stænglen, f. Ex. hos Græs og andre Enkimbladede, Umbelliferer, Ranunkler, og som ialtfald i visse Tilfælde tjener til at gjøre