Den Almindelige Botanik

68 Kap. 9. Bladet. ende med Kirtler eller et eget Apparat for Vandudskilning, der især fungerer, saa længe Bladet er ungt. Gaa Indskæringerne i Bladet dybere ind, bliver det for- grenet, forskj elligt efter Nervationen: lappet [82 a], naar Indskæ- ringerne naa omtrent Vs til Midten; fliget, naar de naa over Halvvejen ind til Midten eller Grunden [82 b, d]; delt, naar de gaa næsten til Grunden eller Midtnerven af Bladet eller endog saa dybt, at Midtnerven paa enkelte Steder blottes [82 c, e], f. Ex. mange Umbelliferers Blade; sammensat, naar Indskæringerne ere saa betydelige, at der fremkommer Afsnit, som have selvstæn- dige Blades Former, som alle have omtrent samme Form og Stør- relse, i særlig udprægede Tilfælde ere tilledede til Fællesstilken, Fig. 83. Sammensatte Blade, a, Trefingret Blad af Guldregn (Cylisus La- burnum). b, Syvfingret Blad af Hestekastanie (Æsculus Hippocastanum). c, Ulige finnet Blad af Rose (Rosa canina). d, Lige finnet Blad af Fladbælg (Orobus vernus). saa at de f. Ex. ved Løvfaldet kunne løsne sig fra denne, og som ofte endog ere stilkede; de kaldes Smaablade; det sammen- satte Blad kaldes efter Nervationens Art finnet [83 c, d], fingret [83 a, b] eller hjul dannet. Praktisk kan det være vanskeligt at afgjøre, om et Blad er delt eller sammensat; i det delte Blad ere Afsnittene dog sædvanlig meget forskjellige i Størrelse og under- tiden ogsaa i Form, navnlig blive de (f. Ex. hos Umbelliferer, Bregner) hen imod Spidsen efterhaanden mindre og smælte mere sammen. Modsætningen til et sammensat Blad er et enkelt. Et Blad kan være mere end een Gang sammensat, idet Smaabladene af 1ste Orden atter kunne være sammensatte [84], Smaabladene af 2den Orden ligesaa o. s. v. (dobbelt-, tredobbelt sammensat).