Den Almindelige Botanik

Kap. 9. Bladet 67 dets Sønderrivning. Af sidste Grund er Bladranden ofte gjort særlig stærk (ved Styrkevæv), eller Nerverne løbe hen mod Randen sammen i udadvendte Buer, ofte flere udenfor hverandre, eller forenes undertiden endog i een kraftig Randnerve (f. Ex. Myrtaceeij. I smaa Blade, i kjødfulde og læderagtige Blade og i meget delte eller sammensatte Blade falder dette Afstivningshensyn bort, og Nervationen bliver derfor ogsaa langt enklere [81 A, B]. Ogsaa Blad- stilken er et Middel til at hindre Bladets Sønderrivning, idet en paa en lang- elastisk Stilk fæstet Plade lettere vil bøje af for Vinden. Mellem et Blads Nervation og dets Bladstilks Længde er der saaledes et vist Korrelationsforhold. 56. Bladformen betegnes ved forskjellige Termini, af hvilke følgende ere de vigtigste. Bladet kan i Henseende til sin hele Fig. 82. a, Fjerlappet Blad af Eg b, Høvldannet, fliget Blad af Løve- tand (Taraxacum officin ale). c, Mellembrudt fjerdelt Blad af Kartoffel, d, Haandlappet. Blad af Løn (Acer Pseudoplatanus). e, Ha anddelt Blad af Rn- nunculus acer. Form (Omkreds) være: kredsrundt, ægdannet, ovalt, elliptisk, lancet- dannet, aflangt, liniedannet, børsteformet, sylformet, nyredannet, hjærtedannet, pildannet, spyddannet (om disse og andre Termini se Tillæget og Figur 81). Spidsen (og Grunden) af Bladet kaldes: tilspidset, spids, but, afrundet, udrandet o. s. v. Indskæringer. Det ligenervede Blad er i Regelen slet ikke indskaaret; alle andre Blade kunne være mere eller mindre dybt indskaarne, nogle blot i Randen, andre dybere, nogle lige ind til Midtnerven. Randen kan være hel [81 I, K; 83 a], savtakket [81 C—F], rundtakket, tandet [82 b], tornet. De fleste Tænder 5*