Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
74 Kap. 9. Bladet. Bladet. I Overensstemmelse med de to Hovedopgaver, som alt- saa ere at løse i enhver Plantes Liv, kan man hos de højere Planter skjelne mellem to meget forskjellige Skudformer: Ernæ- rings-Skuddet og Forplantnings-Skuddet (Blomsten). Da Forplantnings-Skuddet med dets Blade ere saa gjennemgribende forskjellige fra Ernærings-Skuddet med dets Blade, og Forplant- ningslivet i det hele saa gjennemgribende forskjelligt fra Ernærings- livet, behandles Forplantningen senere i et eget Afsnit, medens Ernærings-Skuddet omtales i det nærmest følgende. Desuden ud- vikles Eroæringsorganerne naturligvis tidligere i den enkelte Plantes Liv end Forplaiitiiingsorganerne. GO. Løvbladene ere særligt karakteristiske for Ernærings- skuddet. I daglig Tale menes med »Blade« i Regelen kun Løv- bladene. De ere de formrigeste og rigest udstyrede samt største af alle Plantens Blade, og næsten de eneste, hos hvilke der findes Stilk og Axelblade. Løvbladene ere grønne og- Plantens vig- tigste Assimilation s organer, i hvilke navnlig de organiske Plantestoffer tilberedes ved Lysets Hjælp, idet Raastoffet forar- bejdes, dels den fra Luften hentede Kulsyre, dels det fra Jorden hentede Vand med opløste Næringssalte. Løvbladene ere endvidere Plantens særlige Organer for Fordampningen. Af disse Grunde have Løvbladene de bekjendte store og tynde, mere eller mindre vandret udbredte Flader. Afvigelser herfra findes mest hos Planter, der leve i tørre Egne, hvor Fordampningen vilde blive for stærk og Bladene let visne, om de vare som ellers, f. Ex. Lyngplanter, Stenurter o. 1. (se § 79); hos nogle saadanne mangle de aldeles (f. Ex. Kakteerne). De mangle ogsaa ganske hos visse bladgrøntfrie Snyltere, der ere ude af Stand til Kulsyreassimi- lation saasom Lathræa, Orobanche, Rafflesia, Balanoplioraceer o. a. (§ 85). Løvbladene ere i Regelen desto talrigere, jo mindre de ere, f. Ex. lios Naaletræer og Lyng. I Overensstemmelse med deres Virksomhed have de oftest Stilk, fordi denne tjener til at bringe dem ud af hverandres Skygge samt hjælper til at værne en stor Plade mod at sønderrives af Vinden. I mange Tilfælde staa deres Skeder og Axelblade ogsaa i nøje Forbindelse med deres Funktion, idet de tjene til at værne de unge Blade, særligt mod for stærkt Lys. Løvbladenes utallige Former kunne ikke ansees for Tilfældets Værk. Hos nogle Planter, hvor de liave et særligt afvigende Ar- bejde at udføre, er det ogsaa let at se, at deres Form er i Over-