Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 9. Bladet. 75 ensstemmelse med dette, f. Ex. hos insektædende Planter (hvorom senere). I andre Tilfælde præges de tydeligt nok af Omgivelsernes Natur; paa Vandet flydende Blade faae sædvanlig den bekjendte kredsrunde eller nyredannede Form, som kjendes fra Nymphæaceer, Hydrocharis, Salvinia [56]; i Vand nedsænkede Blade blive oftest delte i mangfoldige, traadfine Afsnit, hvorved en større Overflade kommer i Berøring med Vandet (Gjælleprincipet), se f. Ex. Salvinia [56] og Batrachium [118]. Nærmere i § 81. Skyggeplanters Blade ere ofte store og i alt Fald tynde, samt visne let ved Fordampning, medens Tørhedsplanter (Xerofyter) omvendt ofte liave enten smaa eller tykke, saftrige Blade, der visne meget vanskeligt, naar de udsættes for For- dampning. (Dette maa nærmere omtales i en økologisk Botanik.) Over en i de tropiske Regnskove hyppigt forekommende Bladform er der i nyere Tid blevet kastet noget Lys (Jungner, Stahl), nemlig det med en lang, ofte krummet Spids forsynede Blad [88]. Denne Spids er en »Drypspids«, der tjener til hurtig Afledning af de faldne Vandmæng- der. Men i de allerfleste Tilfælde kan der endnu ikke gives nogen fyldestgjørende For- klaring af Formerne, selv om en Regel kan paavises, som f. Ex. hos Slyngplanter og en Del klattrende Planter, hvis Blade ere mere eller mindre hjærtedannede (Convolvidus, Dioscorea, Heder a) ; se Fig. S. 51 og Fig. 129. 61. Lavbladene have Navn deraf, at de findes paa de nedre Dele af Planterne Fig. 88. »Regnblad« (af Ficus religiösa) (formind- sket). (Stahl.) eller af Skuddene. De ere oftest smaa Blade, som især have ringe Højde, men en bred Grund uden Stilk og ganske enkle Former uden Indskæringer. De have næsten altid flere lige eller buede, mod Spidsen sammenløbende Nerver; i Regelen indeholde de slet intet eller kun lidt Bladgrønt, ere brunlige eller hvidlige, og og- saa deres indre Bygning er enklere end Løvbladenes; deres Celler ere ofte stærkere fortykkede, forkorkede eller forvedede. Lavbladene kunne liave forskjellige Opgaver, i de fleste Til- fælde den (som Knopskæl eller lignende Blade) at beskytte de yngre Skuddele, og de blive da sædvanlig faste i Bygning, ofte forkorkede eller forvedede, dækkede med Haar o. 1. (se S. 78); i