Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 9. Bladet.
75
ensstemmelse med dette, f. Ex. hos insektædende Planter (hvorom
senere). I andre Tilfælde præges de tydeligt nok af Omgivelsernes
Natur; paa Vandet flydende Blade faae sædvanlig den bekjendte
kredsrunde eller nyredannede Form, som kjendes fra Nymphæaceer,
Hydrocharis, Salvinia [56]; i Vand nedsænkede Blade blive oftest
delte i mangfoldige, traadfine Afsnit, hvorved en større Overflade
kommer i Berøring med Vandet (Gjælleprincipet), se f. Ex. Salvinia
[56] og Batrachium [118]. Nærmere i § 81.
Skyggeplanters Blade ere ofte store og i alt Fald tynde, samt
visne let ved Fordampning, medens Tørhedsplanter (Xerofyter)
omvendt ofte liave enten smaa eller tykke, saftrige Blade, der visne
meget vanskeligt, naar de udsættes for For-
dampning. (Dette maa nærmere omtales i en
økologisk Botanik.) Over en i de tropiske
Regnskove hyppigt forekommende Bladform
er der i nyere Tid blevet kastet noget Lys
(Jungner, Stahl), nemlig det med en lang,
ofte krummet Spids forsynede Blad [88].
Denne Spids er en »Drypspids«, der tjener
til hurtig Afledning af de faldne Vandmæng-
der. Men i de allerfleste Tilfælde kan der
endnu ikke gives nogen fyldestgjørende For-
klaring af Formerne, selv om en Regel kan
paavises, som f. Ex. hos Slyngplanter og en
Del klattrende Planter, hvis Blade ere mere
eller mindre hjærtedannede (Convolvidus,
Dioscorea, Heder a) ; se Fig. S. 51 og Fig. 129.
61. Lavbladene have Navn deraf, at
de findes paa de nedre Dele af Planterne
Fig. 88. »Regnblad« (af
Ficus religiösa) (formind-
sket). (Stahl.)
eller af Skuddene. De ere oftest smaa Blade, som især have ringe
Højde, men en bred Grund uden Stilk og ganske enkle Former
uden Indskæringer. De have næsten altid flere lige eller buede,
mod Spidsen sammenløbende Nerver; i Regelen indeholde de slet
intet eller kun lidt Bladgrønt, ere brunlige eller hvidlige, og og-
saa deres indre Bygning er enklere end Løvbladenes; deres Celler
ere ofte stærkere fortykkede, forkorkede eller forvedede.
Lavbladene kunne liave forskjellige Opgaver, i de fleste Til-
fælde den (som Knopskæl eller lignende Blade) at beskytte
de yngre Skuddele, og de blive da sædvanlig faste i Bygning, ofte
forkorkede eller forvedede, dækkede med Haar o. 1. (se S. 78); i